Debat: Ambulancefolk redder jer – ikke chauffører

Formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark kender tilsyneladende ikke uddannelseskravene til ambulancereddere – og det er et problem. Det skriver formanden for Transportgruppen i 3F i dette debatindlæg. Baggrunden er et indslag fra DR, hvor det fremgik, at der alene var behov for en chauffør og en redder i de syddanske ambulancer.

Af Jan Villadsen, formand for Transportgruppen i 3F og bestyrelsesformand i Reddernes Udviklingssekretariat

Det kræver alene ”en chauffør og en redder i bilerne”, for at borgerne i Region Syddanmark kan føle sig trygge ved at ringe 112 – også efter den 1. september, når regionens udbud af ambulancekørslen overtages af BIOS. Det mener formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark Thyge Nielsen fra Venstre ifølge dr.dk. For mig er den udlægning af kompetencerne hos de professionelle, der bemander alle danske ambulancer, alvorligt bekymrende.

Formandens udsagn udstiller, at han næppe ved, at en ambulanceassistent uddanner sig gennem to år og syv måneder på henholdsvist en erhvervsskole og i praktik. Derfor vil det muligvis også være nyt for formanden, at behandleruddannelsen kræver halvandet års virke som assistent og derefter tre modulers videreuddannelse. Og lad mig da bare tilføje, at der ydermere kræves tre års erfaring som behandler og derefter fire modulers efteruddannelse, før man kan tage sin eksamen som paramediciner. Det tager altså mindst syv år at blive paramediciner.

Med andre ord er de professionelle, som i dag bemander ambulancerne i Region Syddanmark og resten af landet, uddannede folk med stærke faglige kompetencer. – At betragte assistenten med to år og syv måneders uddannelse som chauffør er derfor ikke i orden.

Jeg håber ikke, at det også er nyt for formanden, at det er et krav i bekendtgørelsen, at en ambulance skal bemandes med minimum en ambulanceassistent og en ambulancebehandler.

Måske har Thyge Nielsen bare formuleret sig uklart i sin kommentar til DR. Og måske ved han ikke, at hverdagen i en ambulance kræver faglighed til eksempelvis at vurdere den kritiske patients symptomer, yde omsorg for oprørte patienter og forstå kroppens funktioner og psykens reaktioner samtidig med, at man skal kunne køre en tre ton tung ambulance mod kørselsretningen med særlig forsigtighed.

Udbudsmaterialet om ambulancekørsel har indeholdt fejl og mangler lige fra starten. For eksempel havde man ganske glemt at få sikret uddannelsen nye elever via udbudsmaterialet, så der også i fremtiden er uddannet mandskab i regionen. Jeg tillader mig at gentage, at det tager to år og syv måneder at gennemføre den korteste uddannelse, der fører til et job i en ambulance. Det gik for sent op for Thyge Nielsen i sin tid, og derfor gik 3F og entreprenøren Responce ind i at få håndteret uddannelsen af elever, efter at udbuddet var afsluttet.

Borgerne i Region Syddanmark skal også efter 1. september trygt kunne ringe 112 og blive hjulpet af veluddannede ambulancefolk. Om de kan være trygge afhænger af, hvorvidt regionen formår igen at lappe på det udbud, som BIOS har vundet og skal levere deres ydelser efter. Formanden for det præhospitale udvalg kunne måske genlæse bekendtgørelsen og kigge sit udbud efter i sømmene, inden han gentager, at ”vi skal i gang, frem for hele tiden at se problemer alle vegne”, som han sagde til Jydske Vestkysten den 17. oktober 2014. Helt personligt mener jeg, det må betegnes som et problem, at udvalgsformanden ikke synes at kende bekendtgørelsen for ambulancedrift og i endnu mindre grad anerkender, hvad det kræver at arbejde ombord på en ambulance.

Annonce

Hexagon Safety & Infrastructure