I debatten om det præhospitale beredskab i Danmark er der blandt borgerne en del misforståelser om, hvad ambulancerne i dag kan hjælpe patienterne med. Det skriver formanden for Dansk Præhospital Selskab, Lars Borup, i dette indlæg, hvor han beskriver kompetencerne hos ambulancebehandlere og paramedicinere.
Af Lars Borup, formand for bestyrelsen, Dansk Præhospital Selskab (DPHS)
I kølvandet på debatten i Midtjylland vedrørende lukning af akutlægebiler, har der været en del artikler og indslag i pressen, hvor borgere har udtalt sig om ambulancebehandlere og paramedicineres kompetencer.
I Dansk Præhospital Selskab (DPHS) ser vi et behov for at oplyse om ambulancebehandlere og paramedicineres uddannelsesniveau og kompetencer, da udtalelserne i mange tilfælde ikke giver et retvisende billede af, hvad en ambulance anno 2023 kan hjælpe borgere/patienter med.
I DPHS ønsker vi at sætte fokus på ambulancebehandlere og paramedicineres uddannelse og kompetencer.
Samtidig er det vigtigt for DPHS at fastslå, at der – på trods af landets relative lille størrelse – er store regionale forskelle i de præhopitale setup samt på kompetencerne for de respektive medarbejdergrupper. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i ambulancebekendtgørelsen samt uddannelsesordningerne for de to uddannelser. Det er vigtigt for os at fastslå, at der her er tale om et absolut minimum, og at de fleste regioner og præhospitale organisationer selvstændigt har valgt at udvide kompetencerne for begge medarbejdergrupper til gavn for patienterne.
Ambulancebehandler
Ambulancebehandlere er hjørnestenen i det præhospitale setup. Ifølge ambulancebekendtgørelsen skal alle ambulancer være bemandede med mindst to ambulancebehandlere. Uddannelsen til ambulancebehandler er en erhvervsuddannelse, der strækker sig over 4 år og 7 mdr. Her veksles mellem teori og praksis. Der uddannes ambulancebehandlere to steder i Danmark – i Esbjerg og Hillerød. Den største del af den sundhedsfaglige undervisning foregår på og i samarbejde med professionshøjskolerne KP og UC SYD. En del af uddannelsen foregår med selvstændigt virke som ambulancebehandler, men under supervision af en erfaren kollega. Efter endt uddannelse har den enkelte ambulancebehandler opnået stor klinisk erfaring.
Ambulancebehandlerne varetager selvstændig vurdering, behandling og transport af langt de fleste præhospitale patienter. F.eks. kramper, hypoglykæmi, overdosis af opioider, fødsler, tilskadekomster, stroke m.m. Ambulancebehandlere opstarter, indleder og samarbejder omkring behandling af f.eks. hjertestop, alvorlige allergiske reaktioner, alvorlige traumer, blodprop i hjerte, svær åndenød m.m.
Uddannelsen er en af de få erhvervsuddannelser, der er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Hvert år har ambulancebehandlerne 2-3 dages obligatorisk efteruddannelse inden for det præhospitale område.
Paramediciner
Paramediciner (“ambulancebehandler med særlige kompetencer”) er en efteruddannelse, der bygges oven på ambulancebehandleruddannelsen. Uddannelsen ligger under sundhedsministeriet som en specialuddannelse. For at blive optaget på uddannelsen er det et krav, at man har min. 3 års klinisk erfaring som færdiguddannet ambulancebehandler samt en aktiv karriere. Uddannelsen til paramediciner strækker sig over ca. 20 uger, vekslende mellem teori, praktik og selvstudier. En færdiguddannet paramediciner vil således have minimum 7½ års erfaring inden for præhospitalt arbejde – i mange tilfælde dog en del mere.
Udover opgaverne som ambulancebehandler varetager paramedicineren selvstændigt vurdering, behandling og transport af en gruppe tilstande. Her kan der være tale om alvorlige allergiske reaktioner, blodprop i hjertet, hjertestop efter ALS princippet (fælles Europæisk genoplivningsprincip), avanceret luftvejshåndtering med supraglottic airway devices, færdigbehandling i patientens eget hjem samt udvidede medicinske kompetencer. Under dette arbejde yder paramedicineren samtidig også støtte til den tilstedeværende ambulancebehandler. Derudover vurderer, behandler og transporterer paramedicinere alvorligt og livstruede patienter i samarbejde med præhospitale læger. Hvert år har paramedicinerne 5 dages obligatorisk efteruddannelse inden for det præhospitale område.
Fælles for både ambulancebehandlere og paramedicinere er, at de bakkes op af en bred vifte af speciallæger, som 24/7 står til rådighed for sparring og vurdering. Dette kan f.eks. være telemedicinsk vurdering og visitering af EKG i forbindelse med blodprop i hjertet, vurdering og visitering af patienter med mistanke om STROKE, ligesom lægen ved AMK (Akut Medicinsk Koordinering) altid er til rådighed for vejledning, sparring og færdigbehandling.Som tidligere nævnt er der store regionale forskelle, og der foregår kontinuerligt udvikling i alle regioner, hvilket medfører ændringer i kompetenceniveauer.
DPHS hjælper gerne med at fremskaffe de aktuelle retningslinjer, vejledninger og fakta omkring kompetenceniveauer i de respektive regioner i Danmark, så debat og diskussion foregår på et faktuelt og oplyst grundlag.
