Debat: Nye muligheder og perspektiver i Region Midtjylland

Arkivfoto: Niels Aage Skovbo

Akutlægebiler er et vigtigt supplement til de primære ambulancer og akutbiler, men de skal også anvendes fornuftigt, for at det giver mening. Derfor roser Lars Borup, der er formand for Dansk Præhospital Selskab, i dette debatindlæg Region Midtjylland for beslutningen om at bringe akutlægebilerne i spil.  

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til BeredskabsInfo. 

Af Lars Borup, formand for Dansk Præhospital Selskab

Region Midtjylland skal spare ca. 360 mio. kr., og Præhospitalet skal være en betydelig del af denne sparerunde. I Dansk Præhospital Selskab (DPHS) vil vi gerne rose den øverste ledelse i Præhospitalet for modet til at bringe nogle af de 10 akutlægebiler i spil i deres samlede spareforslag. Det er i tråd med DPHS’ holdning om, at akutlægebiler er et vigtigt supplement til primærambulancerne og akutbilerne, men også at de skal anvendes fornuftigt og have en høj driftstid for at det giver mening.

Vi vil samtidig gerne rose regionsrådet for at tage dette modige og vigtige valg, selvom vi fuldt ud anerkender, at det er et kontroversielt og vanskeligt valg, som er truffet. I DPHS hæfter vi os ved, at nedskæring fra 10 til seks akutlægebiler begrundes med højnet faglighed og kompetencer hos ambulancepersonalet. Således står der i budgetaftalen for 2024: “I de seneste år er ambulancepersonalets kompetencer ift. at foretage sundhedsfaglige vurderinger og behandling højnet betydeligt, senest med en længere uddannelse med mere sundhedsfaglig tyngde. Det er i Region Midtjylland desuden besluttet, at 40 % af ambulancepersonalet er paramedicineruddannet i 2030.”

Vi vil i DPHS gerne takke politikere og embedsværk for dette skulderklap til ambulancepersonalet, samtidig vil vi gerne rose ambulancepersonalet og organisationerne bag, da det er dem, som ved hjælp af et betydeligt kvalitetsløft har banet vejen for dette tiltag. Ud over dette er der mangel på lægeassistenter (ambulancepersonale) og akutlægebilslæger (anæstesilæger), i lighed med andet sundhedspersonale, disse kan derfor med meget større effektivitet udnyttes andre steder i sundhedsvæsenet, f.eks. i en ambulance, på operationsafsnit eller intensivafdeling, i stedet for at køre 1-2 ture på 24 timer, hvor de specialiserede kompetencer sjældent finder anvendelse.

Grundet det store antal akutlægebiler har Region Midtjylland gennem længere tid haft vanskeligt ved at besætte vagterne med rutineret og kvalificeret personale. Ved at nedbringe antallet af akutlægebiler forventer vi i DPHS, at man dermed sikrer kvalificeret, rutineret og højt specialiseret personale i akutlægebilerne, hvilket i sidste ende vil gavne patienter og ambulancepersonale.

Samtidig frigøres der ambulancepersonale, som i stedet kan bemande ambulancer og dermed medvirke til at nedbringe antallet af ambulancer, som må sættes ud af drift pga. personalemangel.

Kritik bygger på fejlagtigt grundlag

Vi kan her i dagene efter nyheden og budgetaftalen se i nyheder, medier og på de sociale medier, at beslutningen om at nedlægge fire akutlægebiler skaber vrede, frygt og utryghed, både hos befolkningen, men også hos noget af personalet på de ramte enheder og i ambulancerne.

Vi anerkender fuldt ud, at forandringer ofte vil medføre sådanne følelser, og at det aldrig er rart at få ændret på sin tryghed, det være sig i ansættelser eller i sundhed. Vi mener dog at en del af dækningen bygger på et fejlagtigt grundlag. F.eks. skriver Jyllands Posten 6/9-2023: “Således kan borgerne i og omkring Ringkøbing, Lemvig, Grenaa og Silkeborg ikke i fremtiden regne med at få hjælp fra en akutlægebil, hvis noget går galt”. Yderligere citeres overlæge Bjarne Larsen i Midtjyllands Avis: ”Jeg er forfærdet og rystet. Man bringer 100.000 borgeres liv i yderligere fare, fordi de ikke kan få hurtig hjælp af højt specialiserede læger, der er vant til at yde livreddende indsats på stedet”.

Dette må vi på det kraftigste korrigere.

For det første vil vi på det kraftigste opponere mod skræmmekampagner, samt at insinuere at borgerne skal føle sig utrygge ved at modtage hjælp fra ambulancerne. Dernæst er det vigtigt at fastslå, at ALLE borgere med behov for hjælp af en akutlæge stadig VIL modtage denne hjælp, enten fra en akutlægehelikopter eller en af de seks blivende akutlægebiler, om end der i få tilfælde kan gå lidt længere tid i forhold til nu.

Denne tidsfaktor er også blevet påpeget i medierne som værende et problem, her nævnes f.eks. ved hjertestop. I DPHS anerkender vi fuldt ud, at tidsfaktoren er altafgørende ved hjertestop. Det er bare ikke tiden til ankomst af en læge, men derimod tiden til der ankommer “Hjerteløbere” eller ambulancepersonale, som kan yde den basale hjerte-lungeredning og evt. afgive et stød, som er afgørende. Forskning og erfaringer fra ambulancepersonale viser alt sammen det samme: Vil du overleve med en god prognose ved hjertestop, er én faktor afgørende; om du modtager hurtig hjertemassage og stød fra en hjertestarter, dette uagtet om du bor i by eller et tyndt befolket område.

Vores anbefaling fra DPHS er, at man som borger i Danmark, uagtet om man bor i område med akutlægebil eller ej, i tæt eller tyndt befolket område eller i nærheden af en ambulance, uddanner sig i hjertelungeredning og tilmelder sig “Hjerteløber”-ordningen, da dette vil gøre en stor forskel for borgere, som måtte opleve hjertestop. Dermed udvides de allerede eksisterende lokale netværk, som træder til i tilfælde af hjertestop, som det med stor succes er blevet gjort f.eks. på Langeland og yderområder i Region Sjælland.

Hjertestop er et eksempel. Et andet kunne være alvorlige traumer, hvor hurtig transport ofte er mere livreddende end en akutlægebil. Derudover er det vigtigt at pointere, at Danmark, på trods af dens lille størrelse, råder over fire akutlægehelikoptere (HEMS-enheder). Disse er netop tiltænkt de geografiske områder med lang transport til akut- og traumemodtagelser samt til de patienter, hvor tid er en afgørende faktor. Dette setup ændres der ikke på i den aktuelle aftale. Det er her vigtigt at understrege, at disse enheder kun bør anvendes, hvor det giver mening i forhold til tid og patienttilstand. HEMS bør derfor ikke disponeres til hændelser, hvor det er hurtigere at køre i ambulance til hospitalet.

Region Midtjylland ”overdisponerer” akutlægebiler

Når nu antallet af akutlægebiler nedbringes, vil det naturligt give et større pres på de tilbageværende akutlægebiler. Det vil i hvert fald ske, hvis AMK i Region Midtjylland fortsætter den disponering, som har været hidtidig praksis. Region Midtjylland er således den eneste region i Danmark hvor akutlægebiler disponeres til kørsler kategori A3 (alm. ambulance) og A2 (paramedicinerambulance) ud fra Dansk Indeks (fælles disponeringsværktøj for hele landet).

Man har derfor gennem en lang årrække konsekvent “overdisponeret”, efter DPHS’ opfattelse, muligvis udelukkende for at få “kilometer i benene” hos akutlægebilerne. Ved at disponere mere specifikt hos AMK, kan man derfor nedbringe mængden af unødige akutlægebilskørsler, og i stedet sikre, at de ser de rette patienter i rette tid.

Hvis der er utryghed eller usikkerhed om argumentet vedr. disponering, foreslår vi i DPHS, at data vedr. kompetencer og behandlinger på kørsel A2 og A3 gennemgås. Det vil give indsigt i, om disse kørsler gør brug af kompetencer, som ikke i dag er til stede, eller kan delegeres til paramedicinere eller ambulancebehandlere.

For at sikre hurtig og kompetent behandling, kommer vi i DPHS med følgende anbefalinger:

  • I de byer, hvor der nedlægges akutlægebiler, tilsikres min. et ambulanceberedskab dækket med paramediciner.
  • AMK visiterer og disponerer efter Dansk Indeks, således at akutlægebilerne kun sendes til kørsler, hvor dette er indiceret, kørsel A1.
  • AMK visiterer og disponerer efter Dansk Indeks, så der så vidt muligt sendes paramediciner beredskaber på kørsel A2.
  • AMK visiterer og disponerer HEMS til de geografiske områder, hvor der er en tidsmæssig gevinst, hvor der kan være længere transport til hospital, eller hvor akutlægebil ikke er muligt.
  • Det sikres, at en stor del af lokalbefolkningerne har modtaget undervisning i hjerte-lungeredning og er tilmeldt “Hjerteløberordningen”.
  • Adgang til offentligt tilgængelige hjertestartere udvides.
  • Uddannelsen til paramediciner gøres til en professionsbachelor. Processen med dette bør accelereres kraftigt.

Annonce