Responce har fyret 10-12 reddere

Da Responce sidste år startede op som ambulanceoperatør i Horsens-området, var udfordringen at få rekrutteret tilstrækkeligt mange reddere. Nu er Responce så havnet i den modsatte situation, og over de seneste måneder er der fyret 10-12 reddere, så Responce nu er nede på ca. 80 reddere. I den seneste fyringsrunde har Responce fyret syv medarbejdere.

Responces ledelse bekræfter overfor Horsens Folkeblad afskedigelserne og forklarer dem med, at Responce har lavet en ny aftale med Region Midtjylland om bemandingen af ambulancerne. Redningsdirektør Michael Sørensen oplyser, at Responce nu har 80 reddere – mod oprindeligt 90.

Inden længe mødes Responce og 3F i øvrigt i Arbejdsretten. 3F har anlagt sag mod Responce, fordi Responce-redderne ifølge 3F ikke overholder reglerne for anvendelse af døgnvagter. Responce afviser imidlertid, at selskabet overtræder regler.

Annonce