Brandvæsen

Sociale medier kan redde liv ved katastrofer

Twitter, Facebook og andre sociale medier giver helt nye muligheder for at informere og reagere, når katastrofen rammer. I et nyt ph.d.-projekt undersøges det, hvordan data fra sociale medier kan udnyttes til at effektivisere hjælpearbejdet under katastrofer. Udfordringen er at finde de relevante oplysninger i de enorme mængder opdateringer, der flyder ud på de sociale medier i kølvandet på en krisesituation.

Brandvæsen

Falck skal drive brandberedskabet i norsk lufthavn

De næste to år skal Falck stå for brand- og redningstjenesten i Bodø Lufthavn, der ligger i den nordlige del af Norge. Bodø Lufthavn er den største lufthavn i den norske provins Nordland og har både militær og civil flytrafik. Det har tidligere været forsvaret i Norge, der har haft ansvaret for den daglige drift, men fra august overtager den statslige virksomhed Avinor ansvaret.

Brandvæsen

Regeringen vil lempe brandkrav

Da den daværende regeringen i 2014 indgik en vækstaftale, omfattede aftalen et punkt om, at brandkravene for højlagre og frosthøjlagre i større grad skulle bringes i overensstemmelse med brandkravene i vore nabolande. Nu er der så nye og lempede regler på vej, og de ventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

Google Maps
Brandvæsen

Ebeltoft-brandfolk fastholder opsigelser

Et dialogmøde med borgmester og beredskabsdirektør har ikke fået ni deltidsbrandfolk fra Ebeltoft til at skifte mening: De har besluttet at fastholde deres opsigelser, og det indebærer, at der fra 1. april 2016 kun vil være fem deltidsbrandfolk i Ebeltoft. Beredskabet vil søge at løse bemandingsproblemerne ved at trække på assistance fra nabostationerne.

Brandvæsen

Ikke udsigt til hurtig politisk aftale om beredskabet

Ved årsskiftet udløb den politiske aftale om redningsberedskabet. Aftalen blev indgået i december 2014, og partierne aftalte dengang, at der i 2015 skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, som skulle give mulighed for at indgå en flerårsaftale om beredskabet. Sådan er det imidlertid ikke gået, og forsvarsministeren vil først indlede drøftelser om en ny aftale ”i løbet af de kommende måneder”.

Brandvæsen

Effektiviseringer skal få økonomien til at hænge sammen i Slagelse

Efter at Slagelse Kommune har besluttet at forlade Vestsjællands Brandvæsen, skal kommunens beredskab nu finde besparelser på 2,5 mio. kr. i et samlet budget på godt 13 mio. kr. På kort sigt forventer beredskabet, at man kan finde de krævede besparelser gennem effektiviseringer, bl.a. ved at undlade at genbesætte stillinger. Men fra 2017 skal der kigges på serviceniveauet.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen flytter fra nyetableret hovedsæde

Vestsjællands Brandvæsen blev fra årsskiftet etableret med hovedsæde på det tidligere rådhus i Svebølle. Her er brandvæsenets ledelse, administration og vagtcentral placeret, men medarbejderne bør nok beholde flyttekasserne. Efter at Slagelse Kommune er udtrådt af samarbejdet, har beredskabskommissionen nemlig besluttet, at hovedsædet skal flyttes til brandstationen i Kalundborg.