Brandvæsen

Nye beredskaber får lov til at leje brandstationer fra kommuner

En af de juridiske forhindringer for etableringen af de nye beredskabsenheder er nu blevet ryddet af vejen. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har besluttet at give beredskabsenhederne lov til at leje eksisterende brandstationer hos kommunerne. Uden den dispensation ville enhederne have været nødt til at deponere penge svarende til brandstationernes værdi.

Brandvæsen

Unik beredskabsmodel på vej i Horsens og Hedensted

Et af de sidste udestående beredskabsfællesskaber ser nu ud til at have fundet sin form. Selv om Horsens og Hedensted kommuner er blevet inviteret med i andre samarbejder, så vil de to kommuner danne et fælles beredskab. Og det bliver med en unik model, hvor selve beredskabet blive meget lille, hvorefter brandslukningen skal i udbud – og bl.a. Horsens Kommune selv vil kunne byde.

Brandvæsen

Staten vandt sag om SINE-udbud

Staten skal ikke betale erstatning til den sønderjyske Hans Damm-koncern, selv om en lov medførte, at Hans Damm ikke som forventet kunne få kommuner og regioner som kunder på koncernens TETRA-netværk. Det har Højesteret nu slået fast, og dermed er der faldet endelig dom i to af de tre sager, som er anlagt om SINE-udbuddet.

Brandvæsen

Brandmandsjobbet skal integreres i kommunale stillinger

Skolepedel og brandmand i ét. Det kan måske blive et af fremtidens jobopslag i Ikast-Brande Kommune. Det bliver nemlig sværere og sværere at finde deltidsbrandfolk, og det får nu landets beredskabschefer til at tænke i alternative baner. En mulighed er nye kommunale jobkombinationer, hvor det at være deltidsbrandmand er en integreret del af stillingen.

Brandvæsen

Forberedelse af nyt beredskab vil koste 5 mio. kr.

Fra årsskiftet går ni hovedstadskommuner sammen om at danne Danmarks største beredskab, som kommer til at dække et område med 900.000 indbyggere. Det nye beredskab skal som en af de første opgaver finde besparelser på hele 28 mio. kr., men i første omgang skal kommunerne i stedet forberede sig på en ekstraudgift: Forberedelsen af det nye beredskab koster nemlig 5 mio. kr.

Brandvæsen

Nyt beredskab skal spare 18 procent

Der skal findes omfattende besparelser, når Silkeborg og Viborg kommuner lægger deres beredskaber sammen. Sammenlægningen er netop godkendt af byrådet i Silkeborg, og konsekvensen for det lokale beredskab bliver, at det nuværende budget skal reduceres med ikke mindre end 18 procent. Borgmesteren tvivler dog på, at det kan lade sig gøre at spare så meget.