Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen indskærper procedurerne

Beredskabsstyrelsen har nu afsluttet den interne undersøgelse, der blev iværksat efter fundet af et udkast til analyseresultater fra Odense-sagen. Analysen var bestilt af Politimesteren i Odense. Undersøgelsen viser, at en tidlig version af analyseresultaterne efter alt at dømme ved en menneskelig fejl er blevet kasseret sammen med almindeligt papiraffald.

Brandvæsen

Beklager fund af papirer med analyseresultater

Beredskabsstyrelsens direktør, Frederik Schydt, beklager fundet af analyseresultater fra Odensesagen. Hændelsen vil nu blive undersøgt til bunds. Udkastet til en rapport fra Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab med analyseresultater fra Odensesagen blev i weekenden fundet uden for Kemisk Beredskabs kontorer ved Universitetsparken i København, oplyser BT.

Brandvæsen

Frivillige brandværn er trygge ved fremtiden

De frivillige brandværn i Sønderjylland mener ikke, at hverken kommunale brandvæsener eller Falck kan levere en billigere brandslukning. De små brandværn frygter ikke konkurrencen i forbindelse med de nye store kommuner. Det var meldingen fra formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund på de 74 brandværns årsmødet lørdag.

Brandvæsen

Arbejdstilsynet vil have redegørelse om røgdykkerudstyr

I ugens løb har Brandfolkenes Organisation i København kritiseret de røgdykkerapparater, som anvendes af Københavns Brandvæsens særlige kredsløbsrøgdykkere. Baggrunden for kritikken er undersøgelser af røgdykkerens kropstemperatur samt af apparaterne og deres indvirkning på legemet, men brandfolkene har også kritiseret brandvæsenet for ikke at have reageret på et påbud, som Arbejdstilsynet udstedte i 1998. Nu vil Arbejdstilsynet have en redegørelse fra Københavns Brandvæsen.

Brandvæsen

Alarmcentral bliver måske hos brandvæsen

Efter års tovtrækkeri ser det nu ud til, at alarmcentralen i København alligevel får lov at blive hos Københavns Brandvæsen – og dermed ikke overflyttes til politiet, som det ellers er tilfældet i resten af landet. Alarmcentralen i København er i øjeblikket ejet af Københavns Amt samt Frederiksberg og Københavns kommuner i fællesskab. I forbindelse med kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne skal der derfor findes en ny struktur.

Brandvæsen

Falck udfordrer Odsherred med tilbud på brandslukning

For første gang nogensinde gør Falck nu brug af den såkaldte udfordringsret, der giver private virksomheder ret til at byde på offentlige opgaver. Falck har sendt et tilbud til Odsherred Kommune på et beredskab for hele den nye kommune. I 18 år har Falck slukket brand i Dragsholm Kommune, som er den største af de tre gamle kommuner, der går sammen i Odsherred Kommune, men politikerne i den nye kommune har valgt at satse på kommunal brandslukning.

Brandvæsen

Dialog mellem kommune og brandfolk om dimensionering

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og brandfolkene er nu i dialog om den fremtidige dimensionering af beredskabet i Københavns Kommune. Brandfolkene har været stærkt kritiske overfor Københavns Brandvæsens oplæg til dimensioneringen, som de mener vil føre til nedskæringer af mandskabet, men nu ventes det, at Københavns beredskabskommission kan træffe beslutning om dimensioneringen på torsdag.

Brandvæsen

Fastholder beslutning om kommunalt brandvæsen

Odsherred Kommune skal have kommunalt brandvæsen. Det fastholder økonomiudvalget i kommunen efter et møde fredag. Kommunen mener efter en gennemregning, at man kan tilbagevise Falcks beregninger om besparelser på 800.000 kr. ved en overdragelse af opgaven til Falck. Politikerne i Odsherred Kommune mener, at et kommunalt brandvæsen koster nogenlunde det samme som et Falck-brandvæsen.

Brandvæsen

Falck: Odsherred kan spare 800.000 kr. om året

Odsherred Kommunes økonomiudvalg behandler i dag Falcks udfordring med et tilbud på brandslukningen i hele den nye kommune. Kommunen har valgt at offentliggøre tallene i en sammenligning af en rent kommunal løsning med Falcks tilbud. Falcks beregninger viser, at kommunen kan spare mindst 800.000 kr. årligt ved at vælge Falcks tilbud i stedet for det rent kommunale brandberedskab.