Brandvæsen

Beredskab Banedanmark opretter ny base i Jylland

Hvis et tog afsporer eller forulykker, eller der opstår andre situationer med havareret materiel på jernbanen, og også hvis et træ vælter ind over skinnerne, så bliver Beredskab Banedanmark i Glostrup tilkaldt. Men for at sikre en kortere responstid og en hurtigere opgaveløsning i Jylland, så opretter Banedanmark fra årsskiftet også en afdeling i Vestdanmark, nærmere bestemt i Fredericia.

Brandvæsen

Ny drejestige til Falck i FÃ¥borg

De seneste år er redningslifte blevet mere og mere sjældne på de danske brandstationer, hvor de ofte erstattes af drejestiger. Det er nu også sket i Fåborg, hvor en forholdsvis ny redningslift fra 2008 erstattes af en nyopbygget drejestige, der både er mere alsidig og er lettere at betjene for brandfolkene.

Google Streetview
Brandvæsen

Selvtests skal sikre mod gentagelse af stort corona-udbrud hos beredskab

Alle brandfolk hos Beredskab Øst skal fremover selvteste sig for corona, inden de møder på vagt – uanset om de færdigvaccinerede eller ej. En sending selvtest-kits er allerede ankommet, efter at beredskabet for en uges tid traf beslutning om den nye strategi. Baggrunden for beslutningen er alvorlig: For et år siden blev Beredskab Øst ramt af et voldsomt corona-udbrud.

Brandvæsen

Ny direktør for Frederiksborg Brand og Redning

Den 1. januar 2022 tiltræder 53-årige Rikke Sønderriis som ny direktør for Frederiksborg Brand og Redning. Rikke Sønderriis er uddannet cand.techn.soc. fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund på Roskilde Universitet. Hun har i sin karriere stået i spidsen for en række forskellige områder inden for miljø, teknik og ejendomme i Københavns Kommune.

Brandvæsen

Ældre borgere i seks byer fik hjælp til at tjekke røgalarmerne

Hvert år omkommer 50-80 personer i forbindelse med brand. Røgalarmer kan redde liv, men særligt ældre personer kan have vanskeligt ved at opsætte og vedligeholde røgalarmer. Derfor var RøgalarmPatruljen i sidste weekend på gaden flere steder i landet for at tjekke, om røgalarmerne virker, og for at sætte alarmer op ganske gratis, hvis de manglede. 

Brandvæsen

Ny opgørelse: Der mangler 316 brandfolk i Danmark

En ny opgørelse fra de kommunale beredskaber viser, at der pr. 1. oktober 2021 manglede 316 deltidsbrandfolk og frivillige brandfolk i det danske beredskab. For at imødekomme manglen vil Beredskabsstyrelsen ophæve de nuværende regler om, at brandfolk mister deres certificering, hvis de ikke har fungeret som brandfolk i fem år.

Brandvæsen

To beredskaber sender indkøb af 12 drejestiger i udbud

Hovedstadens Beredskab og Nordjyllands Beredskab er gået sammen i et nyt udbud. Udbuddet omfatter en rammeaftale om samlet levering af chassis og opbygninger af op til 12 drejestiger. Herudover omfatter rammeaftalen tilkøb af reservedele til de drejestiger, der anskaffes på rammeaftalen. Værdien er anslået til i alt 50 mio. kr.

Brandvæsen

Nyt RIB-fartøj til Roskilde Brandvæsen

Roskilde Brandvæsen har indsat et nyt RIB-fartøj. Der er tale om en BRIG Navigator 610 på 6,1 meter. Båden er udstyret med opdateret kommunikations-, radar- og kameraudstyr. Kommunikationsmæssigt er båden endvidere udstyret med trådløst headset-kommunikation og to SINE-radioer og VHF-radio med mulighed for skift mellem enhederne.

Brandvæsen

Her er de 25 brandøvelsespladser med mulig sundhedsrisiko

Miljøstyrelsen har nu fået svar fra regioner, kommuner og Forsvaret, der er blevet bedt om at gennemgå identificerede brandøvelsespladser for at afklare, om der er en mulig sundhedsrisiko i forbindelse med den aktuelle debat om PFOS-forureninger. Den foreløbige oversigt fra Miljøstyrelsen viser, at der er identificeret 25 brandøvelsespladser, hvor der kan være en sundhedsrisiko.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen indgår ny kontrakt med Falck

Vestsjællands Brandvæsen og Falck har indgået en ny brandslukningskontrakt, som indebærer, at Falck fortsat skal drive fire vestsjællandske brandstationer. Kontrakten omfatter stationerne i Mørkøv, Snertinge, Tuse Næs og Holbæk, og der er tale om en kontrakt med en kort varighed på et år samt med mulighed for forlængelse i yderligere et år.