Præhospital

Ærø får korps af frivillige akuthjælpere

Fremover vil frivillige borgere på Ærø rykke ud som supplement til ambulancen, når der ringes 112 om potentielt livstruende sygdom eller tilskadekomst. En gruppe af borgere har stiftet Ærø Hjertestarterforening, som i første omgang har 54 medlemmer, men som satser på at nå op på 100 medlemmer, der kan rykke ud som akuthjælpere.

Præhospital

Falck efter tab af stor kontrakt: Vi er glade for kompromis

Fra februar 2018 er det slut med Falck-ambulancer i Malmø-området. Det står klart, efter at politikerne i Region Skåne i denne uge med stor flertal vedtog, at ambulancekørslen i området skal hjemtages, når den nuværende kontrakt med Falck udløber. I det andet område, hvor Falck varetager ambulancekørslen, skal opgaven i udbud, og det udtrykker Falck tilfredshed med.

Præhospital

Syddanske ambulancereddere får 10 nye kompetencer

I løbet af 1. halvår 2017 får ambulanceredderne i Region Syddanmark udvidet deres kompetencer på 10 områder. Der er tale om både medicinske og udstyrsmæssige udvidelser indenfor blandt andet ny medicin, nyt medicinsk udstyr og nye muligheder for at afslutte behandlingen på stedet. Nogle af kompetencerne vil blive givet til paramedicinerne, andre til alle ambulancebehandlere.

Præhospital

Ny overenskomst for Ambulance Syds reddere er på plads

Der er nu forhandlet en tilpasningsaftale på plads for de reddere, der blev overdraget til Region Syddanmarks nye ambulanceselskab – Ambulance Syd – i forbindelse med konkursen i BIOS, og som dermed blev omfattet af FOA’s overenskomst. Aftalerne vil gælde indtil overenskomstforhandlingerne i foråret 2018, hvor nye overenskomster forhandles på det offentlige område.

Præhospital

Paramediciner og sygeplejerske får bøder efter kritiseret 112-opkald

To nu tidligere medarbejdere på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral har accepteret et bødeforlæg fra Københavns Politi. Politiet havde tiltalt en paramediciner og en sygeplejerske for ”grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens udførelse” i forbindelse med et 112-opkald, hvor de undlod at sende hjælp, og begge har ved betalingen af bøden erkendt sig skyldige i at have overtrådt straffeloven.

Præhospital

Region: Bornholmsk akutbil kunne ikke være startet tidligere

Først den 14. oktober 2016 fik Region Hovedstaden endeligt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet om bevilling af nye puljemidler til den bornholmske akutbil. Akutbilen havde på det tidspunkt holdt i garagen i næsten tre måneder, fordi de hidtidige puljemidler var opbrugt. Ifølge en ny redegørelse fra regionen gjorde sagsbehandlingstiden og uenighed med ministeriet om finansieringen, at det ikke var muligt at genaktivere akutbilen før 1. november 2016. Samtidig beklager regionen, at en medarbejders advarsler i sagen først blev besvaret efter to måneder.