Den fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), vil i den kommende tid i høj grad skulle beskæftige sig med det præhospitale beredskab. Folketingsmedlemmer har nemlig rejst tre sager om vidt forskellige dele af beredskabet, og de sager havner nu på ministerens bord. Hun skal således tage stilling til paramedicinere i Region Sjælland, brug og uddannelse af nødbehandlere samt ekspedition af 112-opkald.
Falck, 3F og Chaufførernes Fagforening har indgået en ny aftale om brug af døgnvagt som vagtform, og den aftale er efter ekspresbehandling blevet godkendt af Arbejdstilsynet. Den nu godkendte aftale indebærer, at de tre parter benytter lovgivningens muligheder for at fravige de normale regler om hvileperiode og fridøgn, hvor udgangspunktet ellers er, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Efter en uge, hvor spørgsmålet om kvaliteten af lægers og paramedicineres præhospitale indsats har trukket store overskrifter, vil formanden for Reddernes Landsklub og formanden for Lægeforeningen nu mødes for at drøfte samarbejde mellem de to faggrupper. Samtidig understreger Lægeforeningen igen, at lægernes kritik ikke er rettet mod paramedicinerne, men mod Region Sjællands beslutning om at fjerne lægebilerne.
Efter en udbudsrunde vandt selskabet Falck DRF Luftambulance i 2010 opgaven med at drive Danmarks første lægehelikopter, der i en forsøgsperiode på 18 måneder skulle have base i Ringsted. Men Falcks tilbud var ikke bare billigere end de fire konkurrenters – det var markant billigere. Og i evalueringsrapporten om lægehelikopteren bliver det da også mere end antydet, at Falck gav et dumpingtilbud for at komme ind på det nye marked for lægehelikopterflyvning.
En stor del af de reddere, der uddannes i dag, kan ikke få arbejde og må forlade faget. Derfor bør sundhedsministeren og undervisningsministeren ændre redderuddannelsen, så den gøres til en fire-årig uddannelse, hvor den nuværende assistent- og behandleruddannelsen kobles sammen. Dermed ville alle, der afslutter uddannelsen, gøre det på behandlerniveau og med kompetencer, der let ville kunne anvendes andre steder i sundhedssystemet. Det skriver Bodil Kornbek (S) og Jakob Andersen, der er formand for Chaufførernes Fagforening, i et åbent brev til de to ministre.
De seneste uger har nordjyske medier omtalt flere tilfælde, hvor politiets alarmcentraler angiveligt har afvist at sende en ambulance, fordi anmelderen ikke kunne opgive en præcis adresse. Det får nu Region Nordjylland til at kræve, at politiet straks viderestiller sundhedsfaglige samtaler til regionens vagtcentral, så vagtcentralen kan sende ambulancen af sted. Men politiet afviser, at alarmoperatørerne forlanger den nøjagtige adresse. ”Kender man ikke den nøjagtige adresse, så skal vi nok sende hjælp alligevel”, siger Steen Herlev Larsen, der er leder af Rigspolitiets 112-sekretariat.
Lægers påstande om, at det nye præhospitale setup i Region Sjælland, hvor der satses på paramedicinere, skulle have kostet fem liv, er udtryk for skræmmepolitik. Det mener paramedicinernes organisation, Dansk Paramedicinsk Selskab, som tager afstand fra lægernes påstande. Lægerne mener, at problemet især er, at paramedicinerne ikke er uddannede til at håndtere fremmedlegemer i luftvejene samt varetage intubation i forbindelse med genoplivning, men paramedicinerne påpeger, at paramedicinerne meget gerne vil have de kompetencer – men at modstand fra netop lægerne har forhindret, at paramedicinerne får den ekstra uddannelse.
Der er intet, der tyder på, at paramedicinerne har begået fejl i de 17 cases, som en gruppe læger i går brugte som argument for at genindføre lægebemandede akutbil i Region Sjælland. Det mener Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, der understreger, at der i de lægelige tilbagemeldinger i ambulancejournalerne ikke er påpeget fejl.
Fraværet af læger i Region Sjællands præhospitale beredskab koster liv, men det skal ikke ses som en kritik af de paramedicinere, der i dag bemander regionens akutbiler. Sådan lyder meldingen fra overlæge på Slagelse Sygehus’ akutafdeling, Claus Lie, der også påpeger, at lægerne ikke kan bevise, at patienterne i de meget omtalte cases havde overlevet, hvis der havde været en læge på skadestedet – men lægerne kan ifølge Claus Lie vise, at de havde kunnet give bedre behandlingsmuligheder.
Striden mellem de tre faggrupper, der kæmper om at bemande Region Sjællands akutbiler, når nye højder, efter at anonyme læger angiveligt vil fremlægge påstande om, at paramedicinere og reddere i regionen i 17 tilfælde har begået alvorlige fejl, der resulterede i fem dødsfald og to svære hjerneskader. Men Region Sjælland skyder igen og beskylder lægerne for at være uetiske og tage patienter som gidsler i en faglig kamp, for størstedelen af de 17 tilfælde har lægerne aldrig indberettet til regionen.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo