Der er intet, der tyder på, at paramedicinerne har begået fejl i de 17 cases, som en gruppe læger i går brugte som argument for at genindføre lægebemandede akutbil i Region Sjælland. Det mener Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, der understreger, at der i de lægelige tilbagemeldinger i ambulancejournalerne ikke er påpeget fejl.
Fraværet af læger i Region Sjællands præhospitale beredskab koster liv, men det skal ikke ses som en kritik af de paramedicinere, der i dag bemander regionens akutbiler. Sådan lyder meldingen fra overlæge på Slagelse Sygehus’ akutafdeling, Claus Lie, der også påpeger, at lægerne ikke kan bevise, at patienterne i de meget omtalte cases havde overlevet, hvis der havde været en læge på skadestedet – men lægerne kan ifølge Claus Lie vise, at de havde kunnet give bedre behandlingsmuligheder.
Striden mellem de tre faggrupper, der kæmper om at bemande Region Sjællands akutbiler, når nye højder, efter at anonyme læger angiveligt vil fremlægge påstande om, at paramedicinere og reddere i regionen i 17 tilfælde har begået alvorlige fejl, der resulterede i fem dødsfald og to svære hjerneskader. Men Region Sjælland skyder igen og beskylder lægerne for at være uetiske og tage patienter som gidsler i en faglig kamp, for størstedelen af de 17 tilfælde har lægerne aldrig indberettet til regionen.
De fleste beredskaber er efterhånden gået over til SINE, og i år vil SINE-Sekretariatet derfor sætte fokus på brugen af skadestedssæt. Ambitionen er, at brugen af skadestedssæt skal blive en fast rutine, og derfor gennemføres der i alle politikredse møder for de lokale beredskaber. Møderne skal sikre, at skadestedssættene anvendes ved alle indsatser, hvor der deltager mere end ét beredskab – også når to brandvæsener arbejder sammen.
Flyvevåbnets redningshelikoptere og Aalborg Sygehus arbejder tæt sammen om at blive bedre til at behandle nedkølede patienter, der er reddet op fra iskoldt vand. Faktisk er der i Danmark opbygget en så stor ekspertise på det område, at over 15 lande i den kommende uge deltager i et stort arrangement, hvor den danske viden deles med udenlandske eksperter.
Hidtil har Hjemmeværnet haft 42 sanitetsindsatsgrupper, som har rådet over særlige sanitetstrailere – og som har kunnet indsættes, hvis hjemmeværnsfolk kom til skade under udførelsen af deres opgaver samt som assistance til den civile ambulancetjeneste. Men sanitetsindsatsgrupperne er kun i få tilfælde blevet rekvireret af det civile beredskab, og samtidig har sygepasseruddannelsen vist sig at være meget krævende, så nu nedlægges beredskabet.
Danske Falck-folk får nu mulighed for at bruge deres evner i internationale katastrofer, efter at Beredskabsstyrelsen og Falck i dag har indgået en aftale, der gør det muligt at udsende Falck-folk til verdens brændpunkter. Det var det voldsomme jordskælv i Haiti i januar 2010, der for alvor satte gang i tankerne om at etablere en egentlig international nødhjælpsgruppe under Falck. Det har nu ført til en samarbejdsaftale med Beredskabsstyrelsen, der sammen med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet koordinerer indsatsen ved internationale katastrofer som jordskælvet i Haiti.
I det seneste kvartal nåede den gennemsnitlige responstider for ambulancerne i Region Nordjylland ned på 8,39 minutter, og det er den laveste responstid siden den nye kontrakt mellem regionen og Falck trådte i kraft i 2010. Hvis man også indregner regionens akut- og paramedicinerbiler, falder responstiden til 7,59 minutter. Der er dog stor forskel på responstiden i de enkelte kommuner.
Hørsholm er ikke et område, hvor Region Sjællands og Region Hovedstadens fælles akutlægehelikopter normalt bliver sat ind. Kombinationen af lang afstand til basen i Ringsted og en kort kørevej til Rigshospitalet gør nemlig, at patienterne som regel vil kunne få hurtigere hjælp fra de lokale ambulancer og akutlægebiler end fra lægehelikopteren. Ved den alvorlige busulykke tirsdag ville vagtcentralen imidlertid gerne have helikopteren til stedet, men det viste sig, at den var ude af drift på grund af tekniske problemer – og havde været det hele dagen.
Ledelsen og medarbejderne hos den private ambulanceoperatør Sirius Humanum, der varetager en stor del af Region Skånes ambulancekørsel, er endnu engang blevet stærkt uenige – denne gang om udskiftningen af ældre ambulancer. I forrige uge beordrede sikkerhedsrepræsentanten en ambulance på Malmø-stationen taget ud af beredskabet, fordi han mente, at den efter 400.000 km. på landevejen ikke længere var sikker at køre i, men dagen efter gav Arbejdstilsynet tilladelse til, at ambulancen atter kunne sættes i drift. Personalet mener imidlertid, at Sirius Humanum generelt har for mange gamle ambulancer.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo