Brandvæsen

De første hold med flere værnepligtige er startet hos Beredskabsstyrelsen

I forbindelse med forsvarsforliget 2018-23 vedtog parterne bag aftalen, at Beredskabsstyrelsen skal uddanne flere værnepligtige. I denne uge tjekkede de første af nye, større hold værnepligtige ind på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i Herning og Næstved. En typisk deling værnepligtige går i første omgang fra at være på 23-24 mænd og kvinder til 30.

Brandvæsen

Justitsminister vil se på strafniveau for fyrværkeri-angreb mod brandfolk

Selv om politiet ikke har haft det store held med at pågribe de gerningsmænd, som i nytårsdøgnet angreb brandfolk med fyrværkeri, så bebuder justitsminister Nick Hækkerup nu, at området – herunder strafniveauet i sagerne – skal undersøges. Ministeren understreger, at brandfolkene har krav på, at samfundet beskytter dem i videst muligt omfang, når de udfører deres arbejde.

Brandvæsen

Politiet har rejst én sigtelse for fyrværkeri-angreb mod brandfolk

I nytårsdøgnet skete der ifølge organisationen Danske Beredskaber 17 angreb mod brandfolk. Men en opgørelse fra politiet viser, at der ikke er blevet rejst nogen sigtelser om vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste i relation til fyrværkeri. Der er dog rejst én sigtelse for affyring af et bomberør. Samtidig sætter Beredskabsstyrelsen spørgsmålstegn ved, om opgørelsen fra Danske Beredskaber er korrekt.

Præhospital

Kritik af akutberedskab for præhospital behandling af meningitis-patient

Region Hovedstadens Akutberedskab udviste ikke tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af en meningitis-patient. Det konkluderer Styrelsen for Patientklager i en klagesag, hvor regionen havde anmodet om genoptagelse af sagen. Regionen får dog medhold i, at det sundhedsfagligt forsvarligt at skønne, at der ikke var behov for lægeledsagelse i ambulancen.

Præhospital

Ambulanceoperatør går konkurs

Ambulanceoperatøren Rescue-Safe ApS, der blandt andet har udført liggende sygetransport for SOS International, er efter flere år med underskud gået konkurs. Rescue-Safe har ellers haft en stor fremgang i bruttofortjenesten, men høje omkostninger og afskrivninger på tilgodehavender resulterede i et underskud, som fik revisorerne til at advare om, at der var væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift.

Præhospital

FOA: Tillykke til Region Midtjylland

Fagforeningen FOA – der organiserer de offentligt ansatte ambulancereddere – støtter Region MIdtjyllands beslutning om at hjemtage dele af regionens ambulanceberedskab. Det er godt for borgerne og for hele regionens præhospitale sundhedsberedskab, mener FOA, som ikke anser ambulanceberedskabet for at være velegnet til udbudsforretninger.

Præhospital

Dansk Erhverv: Ærgerlig beslutning om hjemtagning af ambulancer

Et næsten enigt regionsråd i Region Midtjylland besluttede onsdag at hjemtage omkring en tredjedel af ambulancerne samt alle akutlægebilerne. Men det er en beslutning, som vækker undren og ærgrelse i Dansk Erhverv. Organisationen mener nemlig, at regionen risikerer at få mindre sundhed for pengene, når de hjemtager uden at kende de private leverandørers priser.

Brandvæsen

To nye autosprøjter til Sydvestjysk Brandvæsen

Som det seneste led i en stor køretøjsudskiftning hos Sydvestjysk Brandvæsen er to nye autosprøjter nu blevet leveret. De to nye køretøjer skal sættes i drift på brandstationerne i Esbjerg og Ribe, og der er tale om køretøjer, hvor der ved opbygningen har været stor fokus på arbejdsmiljøet.

Politi

Seks års fængsel for at sætte ild til kammerat

En 41-årig mand fra Torrig er onsdag ved retten i Nykøbing Falster blevet idømt seks års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder. Den 41-årige slog den 3. december 2018 en 37-årig kammerat bevidstløs, bandt hans hænder med strips, hældte brændbar væske ud over ham og satte ild til ham. Den 37-årige blev ved episoden forbrændt på 50 pct. af kroppen.