Organisationer stifter Den Danske Redningsberedskabspris
En række aktører og organisationer indenfor det danske beredskab stifter nu i fællesskab Den Danske Redningsberedskabspris. Prisen skal en gang om året uddeles til den eller de personer indenfor beredskabet, som har gjort sig mest fortjent til hæderen. Stifterne af Den Danske Redningsberedskabspris repræsenterer alle beredskabets faggrupper, og ved uddelingen af prisen vil der ikke blive taget hensyn til modtagernes tilhørsforhold – både fastansatte, deltidsansatte og frivillige kan modtage prisen.