Falck-droner skal skabe overblik ved trafikulykker
Falck har indgået en kontrakt med Trafikverket i Stockholm om, at droner fremover skal bruges til at skabe et hurtigere realtidsoverblik over trafikken, når der sker trafikulykker. Målet er at mindske risikoen for kødannelse og intens trafikbelastning. Ved at gøre det lettere at omdirigere trafikken, kan man undgå unødigt tidsspilde for bilisterne – og reducere CO2-udledningen fra biler, der holder i kø på vejene.