Google Maps
Brandvæsen

Roskildes beredskabschef skal være renovationschef i Aalborg

Midt i den store strukturreform har en af beredskabets profiler valgt helt at forlade branchen. Det er Roskildes beredskabschef, Carsten Iversen, som efter små 20 år i Roskilde har sagt op til fordel for en stilling som renovationschef i Aalborg. Carsten Iversen lægger ikke skjul på, at han ikke ser en stilling som chef for en af de nye beredskabsenheder som attraktiv.

Præhospital

Ny aftale: De 12 redderelever i Region Syddanmark kan starte på uddannelsen

Der er nu fundet en løsning for de 12 redderelever i Region Syddanmark, som har fået opsagt deres uddannelsesaftaler efter at Falck har tabt udbuddet af ambulancekørslen. Alle 12 får i første omgang elevpladser hos Responce, hvorefter de overgår til BIOS, når de nye ambulancekontrakter træder i kraft. Regionen betaler 480.000 kr. til Responce.

Brandvæsen

Styrelse accepterer lukning af to brandstationer

Trods lukningen af 40 pct. af brandstationerne lever det bornholmske beredskab stadig op til lovgivningens krav. Det konkluderer Beredskabsstyrelsen, som har accepteret, at Bornholms Regionskommune lukker brandstationerne i Gudhjem og Aakirkeby. Styrelsen vil dog ikke acceptere, at responstiderne baseres på, at der skal køres imod ensretningen.

Brandvæsen

Beredskabschef: Brandvæsen agerede professionelt under skybrud

Københavns Brandvæsen har været udsat for hård kritik efter skybruddet i slutningen af august. Ifølge Beredskabsstyrelsen undlod Københavns Brandvæsens indsatsledelse således at gøre brug af styrelsens kapacitet. Tårnbys beredskabschef, der den pågældende morgen var indkaldt til hovedstadens lokale beredskabsstab, har dog en helt anden oplevelse af forløbet.

Brandvæsen

Beredskabschefs sønner blev uddannet på kommunens regning

Det var blandt andet oplysninger om, at beredskabschefens sønner var blevet uddannet på kommunens regning, som i sidste uge fik Lejre Kommune til at indlede en fyringssag mod beredskabschefen. I fire tilfælde har sønnerne, der ikke var ansat i brandvæsenet, således deltaget i uddannelser hos Beredskabsstyrelsen. Det blev ikke opdaget af revisionsundersøgelse.

Præhospital

I orden hvis BIOS leverer dårligere ambulancekvalitet

Til næste år overtager hollandske BIOS en stor del af ambulancekørslen i Region Syddanmark. BIOS fik ved udbuddet en lavere kvalitetskarakter end Falck, men ifølge en sundhedsøkonom er besparelserne så store, at det er i orden, hvis BIOS har vundet udbuddet ved at slække på kvaliteten. Det er nemlig sygehusbehandlingen og ikke ambulancebehandlingen, som har betydning for patienten.

Brandvæsen

Bøde til brandvæsen for buskørsel

Fredericia Kommune har fået en bøde på 10.000 kr., fordi Fredericia Brandvæsen tilbage i 2012 i en periode på tre måneder kørte buskørsel uden at have de nødvendige tilladelser. Fredericia Brandvæsen har erkendt, at tilladelserne ikke var på plads for i alt ni af brandvæsenets busser, og bøden er blevet betalt.