Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed som f.eks. el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når der arbejdes videre med totalberedskabet i Danmark, og derfor har Beredskabsforbundet og TrygFonden igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som skal danne baggrund for en fælles indsats.
”Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation”, siger Laila Walther, der er underdirektør i TrygFonden.
Rasmus Dahlberg, der er lektor i samfundssikkerhed og viceleder på SECURE – Center for Samfundssikkerhed og Resiliens på Roskilde Universitet, mener, at tryghedspunkterne kan udfylde en vigtig rolle:
“Tryghedspunkterne repræsenterer en moderne tilgang til samfundssikkerhed, hvor lokale aktører, myndigheder og civilsamfund samarbejder om at forebygge utryghed og styrke borgernes robusthed. Erfaringerne fra de senere års kriser viser, at tryghed og beredskab skabes på tværs af sektorer og tæt på borgerne”, siger han.
Skal udvikle nye modeller
I første omgang bliver der tale om et strategisk udviklingsprojekt, som vil indgå som et element i udvikling af Bo Trygt-samarbejdet, der knytter partnerskabet og lokale kræfter sammen i arbejdet med at skabe lokal modstandskraft. Her vil TrygFonden og Beredskabsskabsforbundet invitere til at udvikle modeller for tryghedspunkter sammen med myndigheder, civilsamfund, fonde og virksomheder.
”Vi håber, at mange vil have lyst til at deltage i dialogen om, hvordan tryghedspunkterne vil kunne bidrage til beredskabet i Danmark. Tryghed skabes i samarbejde”, siger Laila Walther fra TrygFonden.
Bornholm indgår i udviklingsarbejdet
En af de kommuner, der vil indgå i samarbejdet om udviklingen af tryghedspunkterne, er Bornholms Regionskommune, der af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab også er tiltænkt en rolle som frontløber i arbejdet med totalberedskab i Danmark.
Et centralt element i udviklingen af tryghedspunkterne vil være, at de også skal have en funktion i hverdagen. Det kan være som et mødested, hvor andre tryghedsrelaterede emner bliver taget op. Det kan f.eks. være, hvordan man som lokalsamfund i fællesskab kan bekæmpe indbrudsbølger eller digital kriminalitet.
”Vi ser et potentiale for, at tryghedspunkterne i hverdagen kan være et godt sted at samles til uddannelse om, hvordan vi i fællesskab kan hjælpe hinanden i en krisesituation i vores lokalområde, samtidigt med, at de opgraderes til egentlige moderne beskyttelsesrum”, siger Simon Kollerup, der er præsident i Beredskabsforbundet.
En ny tryghedsmåling fra TrygFonden understreger behovet. Således har blot 16 pct. af befolkningen talt med andre, der bor i nærheden, om hvad de gør, hvis der opstår en samfundskrise. Og blot 6 pct. har lagt egentlig beredskabsplaner.
