Konsulentfirma: Falck kan ikke drive beredskabet billigere end kommuner

Så længe en kommunes brandslukningsomkostninger ligger på et normalt eller bedre niveau i sammenligning med andre kommuner, så er der ikke nogen effekt ved at sende brandslukningen i udbud – for så vil kommunen erfaringsmæssigt kunne drive beredskabet billigere eller til nogenlunde samme pris som Falck. Sådan lyder vurderingen af markedet for brandslukning fra konsulentfirmaet Niras.

Niras rådgiver et stort antal kommuner i forbindelse med udbud og dimensionering, og i en generel vurdering af markedet for brandslukning konstaterer konsulentfirmaet, at det ofte er historisk betinget, om en kommune har sit eget brandvæsen eller anvender Falck som entreprenør.

”Kommuner vil erfaringsmæssigt samlet set kunne drive det operative beredskab og serviceopgaverne billigere eller til ca. samme pris, som de eksterne leverandører på markedet. Det vurderes at være gældende for kommunale beredskaber, hvis omkostninger og indtægter ligger på et normalt eller bedre niveau sammenlignet med andre kommuner”, konstaterer Niras.

Fraråder udbud i Odsherred

Niras’ generelle vurdering af brandslukningsmarkedet fremgår af en ny rapport om effektiviseringspotentiale ved udbud, som konsulentfirmaet har udarbejdet for Odsherred Kommune. Kommunen har nemlig som led i sin effektiviseringspolitik besluttet at få belyst, om der kan hentes effektiviseringer ved at udbyde brandslukningen.

I forhold til Odsherred Kommune konstaterer Niras, at det maksimalt er opgaver for 11,3 mio. kr. ud af det samlede budget på 13,6 mio. kr., som kan udbydes.

Med en brandslukningsudgift på 216 kr. pr. indbygger ligger Odsherreds udgifter imidlertid forholdsvis lavt, i hvert fald hvis man sammenligner med landsgennemsnittet (234 kr.), gennemsnittet i Region Sjælland (238 kr.) og gennemsnittet blandt kommuner på Odsherreds størrelse (232 kr.). De to nabokommuner Kalundborg og Holbæk har dog billigere brandslukning med en udgift på 179 kr. pr. indbygger i Holbæk (Falck-brandslukning) og 195 kr. i Kalundborg (kombineret kommunal og Falck-brandslukning).

Det fører til, at Niras ikke anbefaler Odsherred Kommune at sende brandslukningen i udbud. ”Samlet set vurderes et udbud i størrelsesordenen 8 til 11 mio. kr. pr. år ikke at rumme et klart effektiviseringspotentiale. Dette skal ses med baggrund i det nuværende marked samt det forhold, at Odsherred Kommunes nettodriftsudgifter til det operative beredskab ligger under gennemsnittet for kommuner generelt”, vurderer Niras og tilføjer: ”Prisen vil kunne konkurrenceprøves i et udbud, men det vil medføre engangsudgifter til udbudsprocessen samt en række efterfølgende løbende udgifter til administration og kontrol af leverandøren”.

Beredskabschef fraråder andre effektiviseringsmuligheder

I rapporten peger Niras på andre effektiveringsmuligheder, herunder at der kan effektiviseres på dimensioneringen af beredskabet. Og det har fundet vej til et nyt effektiveringskatalog, som er udarbejdet af direktionen i Odsherred Kommune, og hvor direktionen forventer at kunne spare 500.000 kr. på baggrund af Niras’ anbefalinger.

Beredskabschef Jens Larsen mener dog ikke, at det vil være muligt at spare yderligere 500.000 kr. på brandvæsenets budget. Han henviser i et internt notat til, at brandvæsenets budget ved kommunesammenlægningen blev reduceret med 500.000 kr., og at der fra 2009 desuden måtte findes en driftsbesparelse på 1,5 mio. kr.

I 2010 fik Odsherred Brandvæsen et underskud på 500.000 kr., og det underskud ser det ud til, at brandvæsenet får betalt af i år. ”Det kunne måske give den tanke, at vi også fremover kan spare 500.000 kr. på brandvæsenet om året, men det er ikke rigtigt. I indeværende år er al uddannelse, der ikke lovpligtig, og alle nyanskaffelser og reparationer, der ikke udgør en fare for mandskabet, sparet væk. Vi mangler tre holdledere, men har ikke råd til at uddanne dem, hvorfor der er søgt om udvidelse af budgettet i 2012. Der er ledige stillinger, som ikke søges besat, hvilket har givet flere underbemandede udrykninger end acceptabelt”, fortæller beredskabschefen.

I dag rykker Odsherred Brandvæsens to beredskabsstationer ud med holdleder og syv brandfolk (1+7) på førsteudrykningen. Alle brandfolk kaldes ved alarm, og alle fremmødte – i gennemsnit 12 mand – honoreres. Umiddelbart kunne indførelsen af en vagtordning dermed se ud til at give en besparelse, men Jens Larsen mener tværtimod, at det vil øge udgifterne:

”Opdeling og udkald af vagthold er imidlertid ikke uden problemer og kan næppe realiseres i dagtimerne, hvor vi baserer os på, at et tilstrækkeligt antal brandmænd er på arbejde i lokalområdet eller har fri, især i Nykøbing vil denne løsning være vanskelig. I 2010 havde vi 318 udkald, hvoraf de 34 var kørsel 2, hvor det ikke hastede mere, end at et mindre antal brandmænd kunne ringes ud. Der var således 284 egentlige udrykninger med kørsel 1, hvor udkaldet er sket automatisk. Hvis vi kalder ud, således at der kun møder 1+7 i forhold til de gennemsnitlige 12, der møder i dag, vil vi spare otte timer pr. udrykning eller i alt 2.272 udrykningstimer á 235 kr., i alt 533.920 kr., hvorfra skal trækkes udgiften til vagtbetaling, som vil udgøre 714.188 kr., hvortil kommer et antal udrykninger, hvor der må kaldes ekstra mandskab ud. Altså en underskudsforretning på mindst 180.268 kr.”, lyder beredskabschefens regnestykke.

Men er det nødvendigt med en bemanding med på 1+7, når mange kommuner anvender 1+5? ”Dette emne blev grundigt bearbejdet i forbindelse med besparelserne i 2008-09. Nej, i mange tilfælde er det ikke nødvendigt med 1+7, 1+5 kan nok klare indsatsen, såfremt der ikke skal mere end en automobilsprøjte og en tankvogn frem. Til indvendig slukning er det imidlertid uforsvarligt ikke at have et ekstra røgdykkerhold af hensyn til brandmændenes sikkerhed, og ved færdselsuheld er det nødvendig med 1+5 til selve indsatsen, hvortil kommer et par ekstra køretøjer og brandfolk til sikring af skadestedet. Selv en banal skorstensbrand i et ældre hus med kælder og loft kræver minimum 1+6 af hensyn til mandskabets sikkerhed”, anfører Jens Larsen.

Imidlertid mener Jens Larsen også, at en ændring til 1+5 vil kunne gå hen og blive en underskudsforretning: ”Hvis vi går ned til en bemanding på 1+5, sparer vi selvfølgelig 12 timer på 284 udrykninger, der afskediges fire brandmænd på hver af de to stationer, og der indføres en vagtordning i henhold til overenskomsten. Besparelsen bliver 376.586 kr. Det vil imidlertid i en del tilfælde være nødvendigt at kalde ekstra mandskab ud, ligesom indsatserne kan bliver længere. En gennemgang af udrykningerne i 2010 indikerer, at det ville have været nødvendigt at kalde ekstra mandskab ud i 10 % af tilfældene. Samtidigt faldt 49 % af udrykningerne mandag-fredag inden for normal arbejdstid, hvor alle må kaldes, og vi derfor kan forvente, at der møder et par mand mere. Besparelsen kan således beregnes til 130.541 kr., men der er mange usikkerheder i beregningerne, og det vil veksle fra år til år, så besparelsen kan blive større, men den kan også forsvinde helt, måske endog blive til en merudgift”.

Vagthold og reduceret bemanding giver ringere service og mindre sikkerhed

Beredskabschefen mener således ikke, at der er et besparelsespotentiale.

”Der synes altså at være en lille økonomisk gevinst ved at reducere bemandingen til 1+5 og indføre overenskomstmæssige vagthold, men det vil give en ringere service for borgerne og virksomhederne, og det vil betyde en mindre sikkerhed for brandmandskabet. Sikkerheden for brandmandskabet er en ting, som man ikke må overse. Brandfolkene er brandmænd, fordi de gerne vil gøre en forskel, men de vil altså også gerne komme hjem igen uden skader. Ved vagthold bliver folkene kun kaldt ud hver anden uge, og det vil mindske interessen, og vil nok også bevirke en afgang af brandmænd og gøre det sværere at rekruttere nye, det er ellers svært nok i forvejen”, konkluderer Jens Larsen i det interne notat.

Annonce

Hexagon Safety & Infrastructure