Utålmodig bilist kørte ind i redningsvogn

Efter en alvorlig trafikulykke nord for Holbæk blev en ung mand træt af at sidde fast i den lange kø af biler, og han valgte at dreje rundt for at komme over i modsatte vejbane. Her kørte han imidlertid ind i en redningsvogn fra Falck, som var på vej til ulykkesstedet 300 meter længere fremme. Redningsvognen rullede om på siden og ud i grøften, hvor den endte på taget.

Hverken den utålmodige 26-årige bilist eller Falck-redderne kom alvorligt til skade, men uheldet medførte en forsinkelse i redningsarbejdet efter den første trafikulykke, hvor en person mistede livet og en anden blev livsfarligt kvæstet.

Skyldsspørgsmålet i forbindelse med ulykken er endnu ikke afklaret.

Annonce