Brandvæsen

Fuldtidsbrandfolk skal løse alvorlige problemer med udrykningstiderne

Falck har alvorlige problemer med at overholde kravene til afgangstider i Holbæk Kommune. Alene fra januar til juni har der været 48 afvigelser, hvor brandudrykningen typisk er kommet for sent afsted. Særligt alvorligt er problemet i Tølløse, hvor en udrykning sidste år blev forsinket med 28 minutter, men efter at kommunen har truet med at opsige aftalen med Falck, bliver der nu indsat fuldtidsbrandfolk i Tølløse.

Brandvæsen

Hård kritik af langsomme Falck-udrykninger

Falcks brandkøretøjer rykker for langsomt ud i Holbæk Kommune, og i mange tilfælde rykkes der heller ikke ud med det nødvendige antal brandfolk. Sådan lyder kritikken fra kommunen, hvor politikerne betegner situationen som ”rystende” og ”kedelig”. Efter næsten 100 fejl i udrykninger i år, vil kommunen have Falck til at løse problemerne, inden kontrakten kan forlænges.

Brandvæsen

Vil indføre ny dimensionering trods advarsel fra Beredskabsstyrelsen

Alt tyder på, at kommunalbestyrelsen i Holbæk på onsdag vedtager en ny risikobaseret dimensionering af beredskabet – til trods for, at Beredskabsstyrelsen har betegnet den nye dimensionering som betænkelig, fordi den på flere punkter svækker beredskabet. Kommunen vil reducere brandstationen i Mørkøv til en hjælpestation, og samtidig reduceres vagtstyrken på hovedstationen i Holbæk med to mand. På materielområdet vil der blevet afskaffet en tankvogn og en redningsvogn. På sigt overvejes det dog at etablere 1-minutsberedskab i Holbæk.

Brandvæsen

Parkerede biler stoppede brandudrykning

En brandudrykning i Holbæk udviklede sig søndag eftermiddag noget dramatisk. Parkerede biler på begge sider af en villavej gjorde det nemlig umuligt for brandkøretøjerne at nå frem til brandstedet. Brandvæsenets første forsøg på at komme igennem resulterede i ridsede biler, men til sidst måtte brandfolkene lade køretøjerne holde med sirenen i gang, indtil beboerne kom ud og flyttede deres biler.