Brandvæsen

Sammenbragte radiosystemer giver problemer

Brandfolkene i Skanderborg har svært ved at tale sammen. Den nye storkommune har nemlig arvet tre forskellige radiofrekvenser fra de gamle kommuners brandvæsener, og det giver problemer med at få forbindelse med indsatslederne, der nu dækker hele den nye kommune. “Jeg bor selv i Galten, og det kniber lidt med radiodækningen i Galten”, fortæller beredskabsinspektør Johnny Damgård. Derfor har brandvæsnet foreløbigt været nødt til at sætte en ekstra beredskabsinspektør på vagt i Skanderborg, når Johnny Damgård har vagt.

Brandvæsen

Rivegilde blandt brandfolk skal afgøres i retten

En strid mellem nuværende og tidligere brandfolk i Galten er nu havnet i byretten i Århus. Sagen går tilbage til efteråret 1999, hvor Falck overtog det kommunale brandvæsen. I den forbindelse valgte 13 af de kommunale brandfolk at tilslutte sig den nye arbejdsgiver, og de oprettede også deres egen brandkorpsforening.

Brandvæsen

Falck overtager brandslukningen i Galten

Falcks Redningskorps overtager 1. oktober 1999 brandslukningen i Galten Kommune. Det blev besluttet på et byrådsmøde 23. juni, hvor et stort flertal stemte for at overdrage brandslukningen til Falck, og dermed nedlægge det kommunale brandvæsen. Aftalen med Falck giver Galten Kommune 2,3 mio. kr. i kassen.