Brandvæsen

Brandvæsen rykker ud fra Falck-stationer efter hjemtagning

Når Frederiksborg Brand & Redning fra årsskiftet hjemtager driften af fem brandstationer fra Falck, så vil brandkøretøjerne stadig skulle rykke ud fra de samme adresser. Brandvæsenet har nemlig indgået en lejeaftale med Falck, som indebærer, at de kommunale brandkøretøjer får base på Falck-stationerne i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse. I Gilleleje overtages Falcks lejeaftale.

Brandvæsen

Stationsleder stopper i protest efter 47 års tjeneste

Når det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning næste nytår hjemtager driften af fem brandstationer fra Falck, så bliver det ude den mangeårige – og respekterede – stationsleder i Helsinge, Kint Pedersen. Efter 47 år som brandmand har han nemlig besluttet at stoppe, da han har mistet tilliden til det fælleskommunale beredskab, som han rettede en hård kritik imod ved årets nytårsparade.

Google Streetview
Brandvæsen

Brandfolk er meget bekymrede over planlagte nedskæringer

Brandfolkene hos Gribskov Brandvæsen, der har stationer i Helsinge og Gilleleje, ser med stor bekymring på kommunens forestående revision af dimensioneringsplanen for beredskabet. Planen vil nemlig indebære en række nedskæringer i brandvæsenet, som mister sin slangetender, ligesom overgangen til mindre tankvogne vil føre til, at den samlede vandmængde, som brandvæsenet kan fremføre, over en årrække vil være blevet reduceret med 11.000 liter.

Brandvæsen

Brandmand ikke ramt af forgiftning

Tirsdag aften blev en brandmand bragt til skadestuen efter en brand hos virksomheden O.L. Seals i Helsinge. Virksomheden fremstiller pakninger, hvortil der anvendes teflon og fluor, og branden udviklede ætsende røg fra overophedet teflon. Under slukningsarbejdet blev varslingssirenerne aktiveret, ligesom der blev udsendt en beredskabsmeddelse, og der var frygt for, at en brandmand var blevet forgiftet og havde fået såkaldt polymerfeber. Han kunne dog udskrives fra skadestuen efter kort tid.