Når landets varslingssirener onsdag kl. 12 lyder som led i den årlige test, så bliver de for første gang suppleret af en besked på alle tændte mobiltelefoner. Det nye mobilbaserede varslingssystem, der har fået navnet S!RENEN, er nemlig blevet sat i drift, og dermed kan varslinger fremover bringes direkte på telefonerne.
Onsdag kl. 12 gennemføres den årlige test af de danske varslingssirener. I år er konteksten for sirenetesten præget af krigen i Ukraine, og det er derfor ekstra vigtigt at formidle budskabet om, at afprøvningen af sirenerne 4. maj blot er en test. Derfor er informationsmateriale om sirenerne og testen af dem oversat til ukrainsk og russisk.
Som vanligt tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne den første onsdag i maj kl. 12. Der er derfor ingen grund til at blive bekymret, når du hører sirenerne onsdag. Varslingssirenerne bruges til at advare om større ulykker eller katastrofer. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne jævnligt for både at identificere fejl og minde folk om, hvad de skal gøre ved en reel varsling.
Landets godt 1.000 varslingssirener bliver i dag kl. 12 testet. Samtidig testes også sms-varsling for døve og hørehæmmede samt app’en Mobilvarsling, der begge sender beredskabsmeddelelser til brugerne. Du skal ikke ringe 112, når du hører varslingssirenerne. Det gælder både ved øvelser og i akutte situationer.
Da Rigspolitiet den 15. marts 2019 skulle aktivere én enkelt varslingssirene i Viborg på grund af en brand i en industribygning, så førte en menneskelig fejl til, at samtlige sirener i Midt- og Vestjyllands politikreds blev aktiveret. I alt 586.000 borgere skulle dermed ”gå inden døre og søge information hos DR eller TV 2”. Men der gik næsten en time, inden Rigspolitiet fik sendt en beredskabsmeddelelse til DR eller TV 2.
Det var en fejl hos Rigspolitiet, som fredag aften førte til, at varslingssirenerne blev aktiveret i en række jyske byer. I Viborg skulle sirenerne aktiveres for at advare befolkningen om giftig røg fra en større industribrand, men af endnu ukendte årsager blev alt for mange sirener aktiveret. Rigspolitiet vil nu udarbejde en redegørelse.
99,2 pct. af varslingssirenerne i Danmark hylede med på Store Hyledag den 2. maj, hvor Beredskabsstyrelsens sirenevarslingssystem blev testet. En fejl var dog skyld i, at halvdelen af sirenerne afgav et ekstra varslingssignal inden afvarslingen. Dermed kunne man også nogle steder høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid. Fejlen er fundet og rettet.
Traditionen tro testede myndighederne sirenevarslingssystemet den første onsdag i maj. I alt blev 1.078 sirener aktiveret på ”Store Hyledag” for at sikre, at de virker, og at befolkningen ved, hvordan man skal forholde sig. Beredskabsstyrelsens foreløbige data viser, at omkring 10 sirener meldte fejl. Det betyder, at tæt ved 100 procent af sirenerne fungerede fejlfrit. Derimod fungerede varslingen til døve og hørehæmmede ikke.
Sent fredag aften udbrød der panik i den amerikanske storby Dallas, da alle byens 156 varslingssirener gik i gang. Men der var ingen nødsituation i byen, og alt tyder på, at sirenerne blev aktiveret af en hacker, som var brudt ind i varslingssystemet. Først efter 1½ time lykkedes det myndighederne at slukke sirenerne, og på det tidspunkt havde over 4.000 borgere ringet til alarmcentralen – hvilket skabte op til seks minutters ventetid.
Det skal gå hurtigt, når en brand medfører, at der skal udsendes en beredskabsmeddelelse og aktiveres varslingssirener. Men ved storbranden på Fredericia havn sidste år gik der 40 minutter fra indsatsledelsen havde besluttet, at der skulle udsendes en beredskabsmeddelelse, og til det rent faktisk skete. Undervejs blev meddelelsen ordlyd sendt frem og tilbage mellem flere forskellige instanser.
Copyright © 2023 · BeredskabsInfo