Præhospital

Ambulancereddere kæmper for ret til pauser

Selv om ambulanceredderne i regionerne har vagter på op til 24 timer, så har de stadig kun ret til én pause på 30 minutter. Det har fået syv tillidsrepræsentanter fra Ambulance Syd til at stille et såkaldt borgerforslag, der ville tvinge Folketinget til at tage stilling til, om redderne skal have ret til to pauser på deres 12- til 24-timers vagter. Men nu har Folketinget afvist at behandle forslaget.

Brandvæsen

Beredskab Øst vil indsætte endnu en redningskran

Redningskraner er usædvanlige i de danske brandvæsener, men i Beredskab Øst har de gode erfaringer med den redningskran, som siden 2018 har været i drift på brandstationen i Gentofte. Så nu vil Beredskab Øst investere 2,5 mio. kr. i endnu en redningskran, som skal stationeres i Ballerup. Den skal samtidig kunne fremføre en vandcontainer – og dermed erstatte en vandtankvogn.

Præhospital

Truede ambulancereddere med pistollignende genstand

Onsdag kl. 18.10 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra personalet på en ambulance om, at en mand havde truet dem med en pistollignende genstand, da de ankom til et hus på Saltbækvej i Kalundborg. Ud fra politiets forudgående kendskab til den 47-årige mandlige beboer i huset, tog politiet alle forholdsregler og mødte talstærkt frem.

Politi

Syv sager om ulovlig udrykningskørsel i 2020

Politiklagemyndigheden har i 2020 behandlet syv sager vedrørende politifolks udrykningskørsel. Typisk er sagerne endt med en bøde til den enkelte politibetjent, men i to tilfælde endte sagerne i byretten, hvor betjentene blev frifundet. I begge sager forsøgte statsadvokaten at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke frifindelserne, men nævnet sagde nej.

Brandvæsen

Ny beredskabschef i Sønderborg kommer fra politiet

Den 1. august 2021 tiltræder Allan Dalager Clausen som ny beredskabschef i Sønderborg Kommune. Allan Dalager Clausen har været politimand i 24 år, langt de fleste år med tjenestested i Sønderborg, og i dag er han afdelingsleder i den operative afdeling hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg. Han har tidligere været ambulanceredder hos Falck.

Brandvæsen

Varslingssirenerne testes onsdag kl. 12

Som vanligt tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne den første onsdag i maj kl. 12. Der er derfor ingen grund til at blive bekymret, når du hører sirenerne onsdag. Varslingssirenerne bruges til at advare om større ulykker eller katastrofer. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne jævnligt for både at identificere fejl og minde folk om, hvad de skal gøre ved en reel varsling.