Ukrudtsbrænderen er skyld i flere og flere brande
Ukrudtsbrænderen kan være et effektivt redskab til at få bugt med ukrudtet. Men det er ikke uden risiko at bruge en ukrudtsbrænder. Set over de seneste år starter en støt stigende del af brande, som brandvæsenet rykker ud til, med uhensigtsmæssig brug af ukrudtsbrænderen. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til knap 400 brande startet af en ukrudtsbrænder.