
COVID-19 giver hårdt pres på de nordjyske ambulancer
En kombination af COVID-19-pandemiens konsekvenser, flere turister, flere vejarbejder og afgang af medarbejdere på vagtcentralen har medført et stort pres på ambulancerne i Region Nordjylland. Derfor har Falck problemer med at leve op til kravet om en responstid på 9:12 minutter. Men med op til fire ekstra ambulanceberedskaber vil Falck forsøge at indhente det tabte.