
Efter fejlslagent udbud af brandslukning til søs: Gør nyt forsøg – med færre krav
Beredskabsstyrelsen gør nu et nyt forsøg på at finde en leverandør af brandberedskabet til søs i området vest for Storebælt. Ved seneste udbud fik styrelsen et enkelt tilbud, nemlig fra den nuværende leverandør, Østjyllands Brandvæsen. Det tilbud var imidlertid langt dyrere end ventet. I det nye udbud er der slækket på en række af kravene, bl.a. er der længere tid til at rykke ud, og 2. slukningshold bliver en option.