Politi

Politiets vagtcentralsystem er nu i udbud

Rigspolitiet skal finde en afløser for Termas radiodispatch-system, der i øjeblikket anvendes i 11 af landets 12 politikredse samt hos PET. Radiodispatchen styrer radiokommunikationen mellem vagtcentraler og de operative enheder. ”Løsningen er kritisk for politiets operative virke, hvorfor det er af afgørende betydning, at løsningens brugere kan stole på og have fuld tillid til, at løsningen er robust og driftssikker”, skriver Rigspolitiet i udbudsmaterialet.

Præhospital

Region skifter forklaring: Reddere skal ikke vurdere potentiale for genoplivning

Det vakte opsigt, da Region Syddanmarks præhospitale chef i sidste måned udtalte, at regionens ambulancereddere skal vurdere, om en hjertestoppatient kan behandles, inden der kan sendes den ekstra ambulance, som er forudsætningen for, at der kan iværksættes avanceret genoplivning. Men nu ændrer regionen forklaring: Det er en ambulancelæge, der skal beslutte, hvilken indsats, som skal iværksættes.

Præhospital

Sundhedsminister overrakte pris til 13-årig: Gav sin mor hjertemassage og reddede hendes liv

13-årige Emil Kjeldbjerg gav sin mor hjertemassage i deres hjem og reddede hendes liv. Guidning fra alarmcentralen og førstehjælp i skolen hjalp ham, og så havde han sammen med sin familie øvet hjertemassage på en førstehjælpsdukke. Lørdag aften fik Emil Kjeldberg så prisen som Årets Hjerteredder 2017 overrakt af fungerende sundhedsminister Karen Ellemann.

Brandvæsen

Efter storbrand: Hård kritik af alarmcentralen

Telefonkø for at komme igennem til 112. Arrogant holdning fra alarmoperatøren. Og 15 minutters responstid til et brandsted i det centrale København. Sådan lyder kritikken fra det vidne, som ringede 112 om dagens storbrand på Vesterbrogade i København. Ifølge vidnet måtte forbipasserende sørge for både afspærring af gaden og evakuering af beboerne.

Præhospital

Brandfolk skal måske erstatte udrykningslæge ved hjertestop

Fremover bliver det måske brandfolk, der når frem som den første ressource ved hjertestop på Mols. Hidtil har en lokal læge fungeret som udrykningslæge, men den ordning har lægen opsagt. Samtidig vurderer Region Midtjylland ikke, at responstiderne kan nedbringes ved at forkantsdisponere en ambulance til området, for ingen af de øvrige ambulancer på Djursland kan undværes. Derfor overvejer regionen nu at indgå aftale med det fælleskommunale Beredskab og Sikkerhed om en ordning, hvor brandfolk rykker ud som 112-akuthjælpere.

Præhospital

Flere sjællandske ambulanceudrykninger – men ambulancerne er blevet hurtigere

Sidste år rykkede ambulancerne i Region Sjælland ud godt 66.000 gange, hvilket var en stigning på 7 pct. i forhold til året før. Men trods det stigende antal udrykninger faldt den gennemsnitlige responstid fra 8:29 minutter til 8:18 minutter. En del af forklaringen er, at der i regionen er indsat 10 ekstra køretøjer til liggende sygetransport, hvilket har reduceret belastningen på akutambulancerne.