Brandvæsen

Kommuner bestemmer selv størrelsen på beredskabskommissioner

I forbindelse med oprettelsen af de nye beredskabsenheder skal der også oprettes fælles beredskabskommissioner. Og her fastslår Beredskabsstyrelsen nu, at kun borgmestre og politidirektører er faste deltagere i kommissionerne. Den øvrige sammensætning – og herunder størrelsen af kommissionerne – fastlægges i de enkelte beredskabers samordningsaftaler.

Brandvæsen

Fire sjællandske brandvæsener vil gå sammen om vagtcentral i Slagelse

Brandkøretøjerne i hele Region Sjælland skal formentlig allerede fra årsskiftet disponeres fra en ny vagtcentral i Slagelse. Det er i hvert fald indstillingen fra en arbejdsgruppe, som anbefaler at regionens fire nye beredskaber etablerer en fælleskommunal vagtcentral, som skal flytte ind på Region Sjællands AMK-vagtcentral i Slagelse. Vagtcentralen vil få ca. 10 ansatte.

Brandvæsen

Stor redningsøvelse på Avedøreværket

Der har været travlhed på havneområdet på Avedøreværket den seneste uge. Vestegnens Brandvæsen og Københavns Brandvæsen har sendt over 100 brandfolk til Avedøreværket for at træne en helt særlig disciplin: Dybderedning. Senere skal der også øves redning i store højder samt i maskinrum, hvor det er svært at komme til.

Præhospital

Mister kørekortet for at have fulgt efter ambulance

En bilist er ved retten i Herning blevet dømt for at følge en ambulance, der kørte med udrykning. Kørslen foregik over en strækning på ca. 47 km. mellem Ringkøbing og Herning. Undervejs blev en række bestemmelser i færdselsloven overtrådt – blandt andet kørte bilisten for stærkt og overskred spærreflader og spærrelinjer.

Autohjælp

Tab af storkunde gør ondt på Dansk Autohjælp

Med norske Vikings indtog på det danske marked for autohjælp er konkurrencen blevet væsentligt hårdere, og det rammer i høj grad Dansk Autohjælp. Efter flere år med fremgang står den SOS-ejede virksomhed til en økonomisk øretæve, efter at Dansk Autohjælp har tabt sin største kunde til Viking.

Præhospital

Førstehjælpsuddannelserne får ny struktur

Dansk Førstehjælpsråd har netop påbegyndt implementering af en ny struktur for førstehjælpsuddannelserne i Danmark. Den hidtidige struktur var baseret på moduler af tre timers varighed, som kunne kombineres, men den løsning var ikke længere tidssvarende. I stedet vil uddannelserne i fremtiden bestå af fire niveauer.