
Nyhedsoversigt


Politisk enighed om Danmarks største beredskab
Torsdag godkendte Dragør som den sidste af i alt ni kommuner en principaftale om et fælles beredskab i Storkøbenhavn. Dermed er Danmarks største beredskab en realitet, og omtrent 900.000 borgere kan se frem til at bliver serviceret af det fælles beredskab, som omfatter kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Frederiksberg og København.

Responce flytter ind på Falck- og brandstationer
Den 1. september 2015 overtager Responce ambulancekørslen i Trekantsområdet fra Falck, men de fleste af områdets ambulancer kommer ikke til at skifte placering. Responce har nemlig indgået en aftale med Falck om, at de to konkurrenter fremover deler bygninger i fire byer. En femte station placeres på brandstationen i Fredericia.

Onsdag får Nordjylland fem nye ambulancestationer
Region Nordjylland og Falck har nu fået tegnet landkortet for det fremtidige nordjyske ambulanceberedskab. Falck har blandt andet placeret ambulancer i fem nye byer, og der er 17 nye ambulancer, to specialambulancer og tre paramedicinerbiler på vej. Dermed er alt på plads, når Falcks nye fem-årige kontrakt træder i kraft den 1. april 2015.

Odenses beredskabschef bliver chef for fynsk beredskab
Mogens Bjerregaard tiltræder den 1. april 2015 som chef for det fælles fynske beredskab. Et enigt ansættelsesudvalg har peget på 51-årige Bjerregaard, der kommer fra en stilling som beredskabschef i Odense Kommune. Mogens Bjerregaard skal lede fusionen af ni fynske beredskaber, så Fyn har et fuldt etableret og selvstændigt beredskab den 1. januar 2016.

Fond giver 500.000 kr. til førstehjælpskurser
Dansk Vandrelaug har modtaget 500.000 kr. af TrygFonden, så nu kan alle organisationens turledere komme på førstehjælpskursus. Det giver øget tryghed til de mange tusinde danskere, som holder sig godt gående – også hvis uheldet er ude. Dansk Vandrelaug har mere end 500 turledere, som hvert år gennemfører mere end 2.000 vandreture over det ganske land.

Beredskabschefer: Gode intentioner alene redder ikke liv
I 2012 blev der indgået en bred politisk aftale om beredskabet, der blandt andet inkluderede, at der skulle udarbejdes en national forebyggelsesstrategi. Den politiske aftale udløb ved årsskiftet, men der er stadig ikke kommer nogen strategi. Og det undrer Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og SikkerhedsBranchen.

Efter forsinkelse: Region vil købe midlertidigt disponeringssystem til vagtcentral
Regionernes fælles disponeringssystem, der skal styre ambulancer, akutlægebiler og akutbiler fra AMK-vagtcentralerne, er kraftigt forsinket. Nu er driftssikkerheden så alvorligt truet, at Region Syddanmark tvinges til at investere 850.000 kr. i at købe brugsretten til et eksisterende disponeringssystem – som en midlertidig løsning.

Beredskab øvede sig i miljøbeskyttelse
Onsdag deltog Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab i en større havmiljøøvelse. I samarbejde med Søværnet og Beredskabsstyrelsen testede man evnen til at arbejde sammen og effektivt at løse en miljøopgave på vandet. Scenariet var, at en udenlandsk coaster var gået læk ud for havnen i Frederiksværk og havde efterladt et spor af olie.

Holstebros første brandkadetter er startet
Holstebro har fået sine første brandkadetter, som gennem beredskabsøvelser og jobtræning skal lære at håndtere kriser. Samtidig får de flere personlige færdigheder, større samfundsansvar og hjælp til at finde et fritidsjob. Efter forberedelserne med hvervning på skoler, indkøb af materiel og planlægning er 12 unge brandkadetter i alderen 14-15 år startet på uddannelsen.