
Brandmand dræbt ved ulykke med tankvogn
En 44-årig brandmand fra Ebeltoft har søndag eftermiddag mistet livet ved en ulykke nær Kolind på Djursland. Den tragiske ulykke skete, da en tankvogn væltede, mens den med udrykning var undervejs til en gårdbrand. Østjyllands Politi bekræfter, at brandmanden afgik ved døden ved ulykken, mens en anden blev kvæstet. Teorien er, at et punkteret dæk kan have været årsag til ulykken.