Ambulancebehandler kritiseres for at have overset blodprop
I oktober 2008 rykkede en ambulance ud til en 68-årig kvinde, som i løbet af dagen havde fået et ildebefindende flere gange. Ambulancebehandleren foretog måling af værdier, idet der blev målt iltmætning i blodet (saturation), blodtryk, puls og respirationsfrekvens, ligesom en ekg-overvågning ikke viste noget at bemærke. Derefter foretog ambulancebehandleren sig ikke yderligere, og det var ifølge Patientklagenævnet en fejl.