Præhospital

Klage til region: Redder hånede os

Fire unge nordjyder har klaget til Region Nordjylland over en episode, som fandt sted for to uger siden. Her ringede de unge – hvoraf de to er sygeplejerskestuderende – 112, efter at en diskoteksgæst mistede bevidstheden, hvorefter de havde svært ved at mærke mandens puls. Men da ambulancen ankom, gjorde en redder ifølge de unge grin med dem, da de beskrev deres observationer. “Nå, men så er han jo nok død”, sagde redderen blandt andet, da de fortalte, at de ikke kunne mærke mandens puls.

Brandvæsen

Politikerne godkender ny dimensionering af Københavns beredskab

Den nye dimensioneringsplan for Københavns Brandvæsen er nu blevet godkendt af borgerrepræsentationen i København. Den nye dimensionering ændrer det københavnske beredskab på flere områder, men mest markant er det, at der foretages store investeringer i nyt materiel og etableres en ny specialtjeneste på Hovedbrandstationen. Samtidig nedlægges ni døgnpladser i beredskabet, hvilket svarer til, at 45 stillinger som brandfolk nedlægges.

Autohjælp

Stor fusion hos Dansk Autohjælp

De fire centrale selskaber i Dansk Autohjælp-koncernen bliver nu fusioneret til ét selskab, Dansk Autohjælp A/S, mens de tre øvrige selskaber ophører. Det nye selskab får især aktiviteter indenfor autohjælp, sygetransport og vagt- og kontrolcentral, og det får i alt omkring 110 ansatte og en bruttofortjeneste på ca. 29 mio. kr.

Brandvæsen

Løftepuder sparer kommune for Falck-udgifter

Hidtil har hjemmeplejen i Kolding Kommune ca. 280 gange om året tilkaldt Falck for at hjælpe borgere, der ikke selv kunne komme op efter et fald. Men i år har der i de første ni måneder kun været behov for hjælp 70 gange, og det skyldes en ny type løftepude, som hjemmesygeplejerskerne selv kan anvende. Det gør det muligt for kommunen at spare ca. 180.000 kr. om året på betalingen til Falck.

Præhospital

Favrskov får flere ambulancer

Region Midtjyllands servicemål for ambulancernes responstider er generelt opfyldt for regionen som helhed, men gennem længere tid har statistikken vist, at responstiderne for akutte ambulancekørsler i Favrskov Kommune er for høje. Det bliver der nu gjort noget ved. I dagtiden øges det lokale beredskab fra to til tre ambulancer, og uden for dagtiden udvider regionen fra en til tre ambulancer.

Google Maps
Brandvæsen

Nyt serviceniveau for beredskabet i Vejle Kommune

Byrådet i Vejle har nu godkendt beredskabets oplæg til det fremtidige serviceniveau for Vejle Kommunes beredskab, og allerede fra 1. januar 2012 bliver det nye serviceniveau grundlaget for organiseringen af beredskabet. Samtidig er kommunens udbud af en del af brandslukningen blevet afgjort, og Falck skal efter et udbud fortsat drive brandstationerne i Give, Egtved og Bredsten på en 10-årig kontrakt.

Præhospital

Universitet: Personalets uddannelse har ikke klar betydning for præhospital indsats

Er der sammenhæng mellem det præhospitale personales uddannelse og resultatet for patienterne? Og har præhospital intubation en positiv effekt på patienterne? De to spørgsmål har det engelske University of Sheffield undersøgt for Region Sjælland, og konklusionen er, at der ikke er nogen klar evidens for, at uddannelsesbaggrunden har en betydning, ligesom undersøgelsen viser, at præhospital intubation ligefrem er forbundet med et dårligere resultat for patienten, end hvis man venter med intubation, til patienten ankommer til sygehuset.