
Stor udvidelse af beredskabsstationen i Roskilde
De seneste år har Roskilde Brandvæsen udvidet sine aktiviteter betydeligt, og nu er brandvæsenet løbet tør for garageplads på beredskabsstationen i Roskilde. Derfor investerer brandvæsenet 2,5 mio. kr. i en større udbygning af stationen. De nye aktiviteter hos Roskilde Brandvæsen består blandt andet af ambulancekørslen i Køge, Greve og Solrød kommuner, som brandvæsenet forrige år overtog fra Falck. Dertil kommer andre nye og indtægtsgivende aftaler med Region Sjælland.