
Indsatsleder tog 14-årig skolepraktikant med til dødsulykke
En 14-årig pige var i skolepraktik hos Næstved Brand & Redning, da alarmen søndag eftermiddag gik til en tragisk trafikulykke, der havde kostet fem menneskeliv på landevejen mellem Fuglebjerg og Glumsø. Indsatslederen ved Næstved Brand & Redning tog pigen med til ulykkesstedet, og her brød den 14-årige sammen, da hun så ligene af de tre voksne og de to børn, som var lagt på bårer og dækket til med tæpper.