De 16 deltidsbrandfolk hos Falck i Kjellerup truer med at opsige deres job, hvis Silkeborg Kommune vælger selv at overtage brandslukningen. Brandfolkene er stærkt utilfredse med, at kommunens beredskabschef i forbindelse med den planlagte overgang til kommunal brandslukning også vil ændre på brandfolkenes vagtformer, så de ikke længere kun skal have egentlig vagtforpligtelse i weekenden.
Økonomistyrelsen beder nu Folketingets Finansudvalg om tilslutning til, at der opbygges en organisation, der skal stå for implementeringen af det nye, landsdækkende radiosystem til beredskaberne, som Økonomistyrelsen har navngivet SINE (SIkkerhedsNEttet). Organisationen vil koste 6 mio. kr. i 2007, og udgifterne afholdes indenfor Økonomistyrelsens eksisterende bevilling.
I 2006 modtog Falck 48 klager over ambulancernes akutte kørsler. Det er et fald fra 55 i 2005. Samtidig steg antallet af kørte ture fra 312.150 til 323.077. Antallet af klager svarer dermed til 0,149 promille eller til én klage pr. 6.370 ture. Hovedparten af årsagerne til klagerne er mandskabets adfærd og behandling, hvilket er en ændring i forhold til 2003, hvor der var flere klager vedrørende telefonventetid og samlet responstid.
Alt tyder på, at Falck fra 1. januar 2008 mister brandslukningen i den tidligere Kjellerup Kommune, som i forbindelse med kommunalreformen blev en del af Silkeborg Kommune. Den nye kommune har fire brandstationer, hvoraf de tre allerede i dag drives i kommunalt regi, mens Falck de sidste 45 år har stået for brandslukningen i Kjellerup. Kommunen forventer ikke at spare penge på selv at overtage brandslukningen, men man afviser at lade Falck byde på en forlængelse af kontrakten.
Planen for risikobaseret dimensionering af beredskabet i Rudersdal Kommune lægger op til, at brandstationen i Birkerød mister sin stigevogn. Den skal i stedet flyttes til brandstationen i Nærum, hvor den skal erstatte denne stations udtjente stigevogn. Det er brandfolkene i Birkerød imidlertid godt fortørnede over – de mener, at det i yderste konsekvens kan koste menneskeliv at flytte stigevognen fra Birkerød til Nærum.
Sagsfremstillingen i forbindelse med Folketingets behandling af forsvarsministerens lovforslag om anvendelse af det nye, digitale radiosystem har været så kritisabel, at PMR-brugergruppen nu har valgt at gå til både Ombudsmanden og Rigsrevisionen. PMR-brugergruppen er en faglig brugergruppe inden for professionel radiokommunikation, og gruppen er stærkt kritisk overfor Forsvarsministeriet. Således anfører PMR-brugergruppen, at ministeriets bemærkninger til lovforslaget er direkte misvisende.
Der er ikke blevet taget hensyn til beredskabets frivillige i den politiske aftale om redningsberedskabet – beredskabsforliget. Det mener Beredskabsforbundet, som står uforstående over for det endelige resultat. Ifølge Beredskabsforbundet mangler forliget visioner og konkrete tiltag i forbindelse med anvendelsen af frivillige, der udgør knap 30% af den samlede mandskabsstyrke i beredskabet.
Torsdag eftermiddag blev fem af Folketingets syv partier enige om indholdet i et nyt beredskabsforlig, der skal gælde i de næste fire år. Forliget ventes dog først endeligt klart i løbet af weekenden, for de fem partier var også enige om, at forsvarsminister Søren Gade (V) skulle gøre et forsøg på at få SF og Enhedslisten med i det nye forlig. De to partier står udenfor det nuværende beredskabsforlig. Som ventet lægger forliget op til, at de truede støttepunktsberedskaber reddes, men en arbejdsgruppe skal i løbet af forligsperioden analysere deres funktion.
Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i Tårnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gå godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.
Der er ikke grundlag for at kritisere hverken ambulancebehandlere, ambulancelæge eller skadestuelæge efter en udrykning til en patient, der senere viste sig at have haft en blodprop i venstre tinding. Patienten klagede til Patientklagenævnet, bl.a. over at ambulancebehandlerne havde afmeldt lægeambulancen, men ifølge nævnet handlede de to ambulancebehandlere fagligt korrekt.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo