
Brandfolk advarer mod lukning af støttepunkter
Regeringens plan om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil føre til en kraftig svækkelse af det danske katastrofe- og terrorberedskab, og samtidig er det ulogisk, at regeringen lægger op til, at anvendelsen af frivillige i beredskabet skal styrkes, når man med lukningen af støttepunktsberedskaberne planlægger at fjerne en af de frivilliges vigtige opgaver. Det mener de frivillige beredskabsfolk ved det kommunale støttepunktsberedskab i Fredericia, som advarer mod konsekvenserne af regeringens plan.