
Nyhedsoversigt


Østjyllands Brandvæsen vil indkøbe en brandslukningsrobot
Østjyllands Brandvæsen vil indkøbe en brandslukningsrobot, der blandt andet skal kunne ventilere, slukke og bugsere emner. Robotten skal være monteret med integreret pumpe, og den skal kunne betjenes af én person via trådløs fjernbetjening. Fjernbetjeningen skal kunne anvendes i en afstand på op til 300 meter fra robotten.

Politikere godkender aftale om københavnsk ambulancekørsel
Det ligger nu fast, at Hovedstadens Beredskabs ambulancetjeneste nedlægges den 1. juni 2022, hvorefter ambulancekørslen overgår til Region Hovedstaden – næsten et år før planlagt. Det sker efter en stigende medarbejdermangel, som i perioder gør det umuligt for Hovedstadens Beredskab at bemande det aftalte antal ambulancer. Politikerne har nu godkendt aftalen, hvor ca. 140 reddere får tilbud om at følge med til Region Hovedstaden.

Her er de nye nordjyske ambulancestationer placeret
Ved månedsskiftet overgik ambulancekørslen i Region Nordjylland fra Falck til regionens egen ambulancetjeneste og den nye operatør PreMed. Langt de fleste af de 26 ambulancestationer i regionen er placeret i de samme byer som hidtil, men i mange af byerne er ambulancerne flyttet til nye lokaler. Vi har lavet en samlet oversigt over de nye stationers placering.

Særlig belastningstest hjalp ambulancepersonale med at vurdere COVID-19-patienter
Da den første COVID-19-bølge rullede ind over Danmark, undersøgte Præhospitalet i Region Midtjylland, om en såkaldt stoletest kunne hjælpe ambulancepersonalet med at vurdere, om patienter var i risiko for et alvorligt forløb. Resultaterne tyder på, at denne belastningstest rent faktisk kunne bidrage til at identificere patienter, der ville have gavn af at blive indlagt på hospitalet.

Dansk Autohjælp havde fremgang i 2021 – trods COVID-19
SOS Dansk Autohjælp omsatte sidste år for 486 mio. kr., og det er en pæn fremgang i forhold til 2020, hvor omsætningen var på 425 mio. kr. Stigende omkostningerne gjorde dog, at overskuddet landende på samme niveau som i 2020. Et generelt faldende marked for private vejhjælpsabonnementer samt et konkurrencepræget marked gør endvidere, at forventningerne til 2022 er afdæmpede.

Ny babylance og mobil intensivafdeling skal redde flere syge nyfødte
Takket være en donation kan Rigshospitalet nu realisere drømmen om en transportabel og højteknologisk intensivafdeling, der kan rykke ud til for tidligt fødte og syge små børn. Konkret vil donationen blive brugt til at designe og udvikle fremtidens transportable børne-intensivafdeling, bestående af to højteknologiske mobile transportkuvøser og en ny ambulance – Babylancen 2.0.

Hovedstadens Beredskab fik underskud på 10 mio. kr.
Økonomien udviklede sig negativt for det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab i 2021. Selv om de samlede indtægter steg, så steg udgifterne – især til løn – endnu mere, og derfor fik beredskabet et underskud på godt 10 mio. kr. Årsagen var blandt andet ekstravagter på grund af udfordringer med vagtbesættelser samt indførelse af en bonusordning på ambulanceområdet.

Mange danskere kender ikke placeringen af nærmeste hjertestarter
Tid er altafgørende, når det kommer til hjertestop. Derfor er det også vigtigt, at der hurtigt hentes en hjertestarter, hvis uheldet er ude. Desværre ved 38 pct. af danskerne ikke, hvor den nærmeste hjertestarter er. Samtidig viser målingen, at det kun er 31 pct. af de danskere, som faktisk ved hvor hjertestarteren er, der har under to minutter hen til en hjertestarter.

Stigende problem med seksuelle krænkelser hos Beredskabsstyrelsen
Det går den forkerte vej med antallet af seksuelle krænkelser blandt medarbejderne hos Beredskabsstyrelsen. Nye tal viser således, at der de seneste år har været en stigning indenfor næsten alle kategorier af det, der af Beredskabsstyrelsen betegnes som ”kønskrænkende adfærd”. I den seneste opgørelse er der dog hverken registreret voldtægter eller voldtægtsforsøg.