
Ny metode skal optimere hjertestopbehandling i Region Sjælland
Når ambulanceredderne og lægerne i Region Sjælland i 2022 gennemgår deres årlige vedligeholdelsesuddannelse i genoplivning, bliver de for første gang undervist ud fra PIT CREW-konceptet. Formålet med konceptet er at sikre færrest mulige afbrydelser, bedre mundtlig kommunikation, og at de forskellige teammedlemmer på stedet ikke går i vejen for hinanden.