Skal de danske paramedicinere fremover uddannes på en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse på 3½ år frem for den nuværende erhvervsuddannelse? Hos Sundhedsstyrelsen mener man, at det ville styrke paramedicinerens rolle, mens 3F mener, at paramedicinerne fortsat skal uddannes i det nuværende system.
I dag er uddannelsen som paramediciner en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen, som er en erhvervsuddannelse. Men i Sundhedsstyrelsens nye udkast til ”Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade” lægger styrelsen op til, at en ændring af uddannelsen bør overvejes.
En af anbefalingerne handler således om at styrke robustheden og paramedicinerens rolle i det samlede akutsystem. Her skriver Sundhedsstyrelsen:
”For at styrke rekruttering til paramedicin, sikre robusthed i det samlede akutsystem, imødekomme den faglige og teknologiske udvikling på området, udvide beslutningskompetence i den samlede præhospitale indsats samt styrke patientsikkerheden vil Sundhedsstyrelsen sammen med relevante myndigheder og aktører drøfte mulighederne for, hvordan man kan styrke paramedicinerens rolle. Man bør blandt andet undersøge, hvordan man kan sikre udvikling og løft af kompetence og i den forbindelse undersøge muligheder for efter- og videreuddannelse til paramediciner, oprettelse af paramedicin som sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse mm.”
Om oprettelsen af en professionsbacheloruddannelse henviser Sundhedsstyrelsen blandt andet til, at det er den model, som man anvender i Norge og England.
3F: Paramedicinere har i dag solide praktiske erfaringer
Sundhedsstyrelsens anbefaling får ikke opbakning hos 3F, der organiserer de privatansatte ambulancereddere og paramedicinere i Danmark. Reddernes Udviklingssekretariat i 3F anerkender dog, at der er behov for at styrke de sundhedsfaglige kompetencer hos paramedicinere:
”Vi mener dog ikke, at dette gøres bedst ved at etablere en ny professionsbachelor i paramedicin, men ved at placere uddannelsen til paramediciner i det formaliserede efter-/videreuddannelsessystem, så det fortsat er en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen”, skriver 3F i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen. 3F fremhæver, at mens en professionsuddannelse er en bred og generel grunduddannelse, så kan man ved at anvende efteruddannelse af ambulancereddere gøre brug af de solide praktiske erfaringer, som ambulanceredderne har fået på det tidspunkt, hvor de begynder på en efteruddannelse som paramediciner.
Forventer en kortere uddannelsestid
Sundhedsstyrelsen henviser også til, at ”en professionsbacheloruddannelse sædvanligvis varer 3,5 år og vil dermed afkorte uddannelsestiden væsentlig”.
Her er 3F imidlertid også uenig. Fagforeningen henviser således til, at en professionsbacheloruddannelse vil kræve, at deltagerne har en gymnasial uddannelse, hvilket ikke er et krav på den nuværende erhvervsuddannelse.
”Paramediciner på bachelorniveau vil skulle have 3 års gymnasium, 3,5 års bacheloruddannelse, plus 0,5-1 år sidemandsoplæring, hvis man vil følge de norske og engelske uddannelsesmodeller, mens en paramediciner med en erhvervsuddannelse og en diplomuddannelse vil skulle gennemføre en erhvervsuddannelse af 4,7 år, plus op til 6 moduler på en diplomuddannelse, der kan gennemføres, mens man arbejder i ambulancetjenesten. Derfor bliver uddannelsestiden næsten den samme”.
Ambulancebehandleruddannelse bliver blindgyde
”Reddernes Udviklingssekretariat i 3F mener, at man i stedet burde styrke ambulancebehandleruddannelsen ved dels at anerkende, at de også kan uddanne sundhedsfagligt personale, og dels at give direkte adgang til videreuddannelser på diplomniveau”, skriver 3F – og fortsætter:
”Reddernes Udviklingssekretariat i 3F mener, at en konsekvens af en eventuel ny professionsbacheloruddannelse i paramedicin bliver, at man kommer til at svække en af de få erhvervsuddannelser, der ikke har rekrutteringsproblemer. Uddannelsen til ambulancebehandler vil blive svækket, fordi den enten helt erstattes af en professionsbachelor eller fordi den bliver en uddannelsesmæssig blindgyde sammenlignet med professionsbacheloren. (…) Vi stiller os også undrende over for et så drastisk uddannelsestiltag, når den nye ambulancebehandleruddannelse, der trådte i kraft 1. januar 2019, ikke har vist sin virkning endnu, da det er ganske få, som aktuelt er uddannet på den nye uddannelsesbekendtgørelse”.
Hvis der indføres en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse til paramediciner, vil en af konsekvenserne formentlig være, at paramedicinerne får status som egentlige sundhedspersoner – og dermed næppe vil blive organiseret i 3F og FOA, som det i dag er tilfældet.
