Forsvaret vil gerne flyve lægehelikoptere – men det bliver dyrt

Arkivfoto: Rudi Hansen

Flyvevåbnets redningseskadrille 722 er den eneste herhjemme, der har tilstrækkeligt udstyr, ekspertise og toptrænet mandskab til at flyve lægehelikopter i mørke. Hvis andre end den eskadrille skal flyve den kommende lægehelikopter, kan den kun komme i luften i dagtimerne. Politikerne kan imidlertid sagtens bestemme, at Forsvaret skal flyve de fremtidige lægehelikoptere. Men det koster langt mere, end der er sat af til formålet.

Danske Regioner er meget interesseret i at samarbejde med redningseskadrille 722, skriver Ingeniøren. Men det samarbejde regionerne godt opgive, så længe politikerne ikke bevilger pengene. Og det er der ikke udsigt til, siger Forsvarsministeriet. De 80 til 100 millioner kroner, som finansministeren forventeligt bevilger Danske Regioner til formålet i foråret, rækker ikke engang til en enkelt af redningseskadrillens nye EH 101-helikoptere.

Oberstløjtnant H.C. Nielsen, Forsvarskommandoen, har ansvaret for de opgaver, som forsvaret løser for det civile samfund. “Redningseskadrillens struktur er dimensioneret til at lave søredning. Vi har det antal helikoptere, vi skal bruge til det. Den tid er omme, hvor vi har overkapacitet, der venter på at løse nye opgaver”, siger han til Ingeniøren. “Politikerne bestemmer, om Forsvaret skal løse nye opgaver. Så beregner vi, hvad det koster, og politikerne betaler, hvad det koster. Men der er åbenbart ikke politisk vilje til, at forsvaret skal flyve lægehelikopter. Og så er den ikke længere”, siger H.C. Nielsen.  I Danske Regioner siger kontorchef Peter Ring: “Vores opfattelse er, at de operative enheder i Forsvaret gerne vil arbejde for os, men Forsvarsministeriet siger nej”.

I dag anvender redningseskadrillen stadig gamle Sikorsky-helikoptere, men er ved at gå over til den over 200 millioner kroner dyre EH 101-helikopter. Det er en meget stor helikopter i forhold til det, som man i udlandet bruger til lægehelikopter. “Forsvarets helikoptere er indkøbt til søredningsopgaver, og så laver vi lejlighedsopgaver, f.eks. patientevakuering fra ø-samfundene. Har man kapacitet stående, og er der ikke en søredningsopgave under opsejling, kan kapaciteten selvfølgelig bruges på andre opgaver. Men hvis en fisker forliser ved Skagen, er det svært at forklare hans enke, at den helikopter, der skulle have reddet ham, er ude til et færdselsuheld”, siger H. C. Nielsen.

Annonce