Den kaotiske start på Region Hovedstadens nye 1813-akuttelefon giver mindelser om den mindst lige så kaotiske start på regionens nye ambulancestruktur i 2009, hvor utallige akutte ambulanceudrykninger blev forsinket. Men indtil videre har 1813-ordningen dog ikke resulteret i øget ventetid på 112.
Siden Region Hovedstaden fra årsskiftet erstattede lægevagten med den nye 1813-akuttelefon, er der sket en mindre stigning i antallet af 112-opkald, men det drejer sig ifølge regionens egne tal kun om ca. 10 ekstra opkald om dagen.
Regionen har opgjort, at de ekstra opkald ikke har resulteret i, at borgerne må vente længere på at komme igennem til de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen, der modtager 112-opkald om sygdom og tilskadekomst. I perioden fra 1. januar til 12. januar 2014 har den gennemsnitlige svartid således uændret været ca. 5 sekunder.
Desuden har Region Hovedstaden spurgt Københavns Brandvæsen, som driver alarmcentralen for Storkøbenhavn, om man dér har registreret, at der – som nogle medieoplysninger har angivet – skulle være lang ventetid på 112-opkald. Men Københavns Brandvæsen har ifølge regionen oplyst, at man ikke kan genkende det billede.
Hvis der er mange opkald til Københavns Brandvæsens alarmcentral, vil et særligt overløbssystem sikre, at ventende opkald automatisk sendes til politiets alarmcentraler. Og hvis politiet får mange opkald, som de på grund af kø ikke kan viderestille til regionens AMK-vagtcentral, vil politiet i stedet automatisk sende en elektronisk bestilling på ambulancekørsel, som går uden om den sundhedsfaglige visitation. Men det er ifølge regionen heller ikke sket siden nytår.
Gentagelse af kaos
De seneste ugers kaos på 1813-akuttelefonen giver imidlertid mindelser om en tilsvarende situation i 2009, hvor Region Hovedstaden overtog funktionen som ambulancevagtcentral fra Falck og Københavns Brandvæsen – og samtidig reducerede antallet af ambulancer kraftigt.
Den nye ambulancestruktur blev indført den 1. september 2009, og forud for den nye struktur havde mange fagfolk advaret om, at hverken den nye AMK-vagtcentral eller ambulanceberedskabet var dimensioneret til opgaven. Den kritik blev imidlertid afvist af Region Hovedstaden.
Den nye struktur viste sig dog at resultere i adskillige uger med kaos i hovedstadens ambulancetjeneste, der blev tvunget i knæ. Det væltede således ind med beretninger fra frustrerede ambulance- og vagtcentralsmedarbejdere, der oplevede stærkt forsinkede ambulanceudrykninger og sygetransporter samt tilfælde, hvor der aldrig nåede en ambulance frem.
Eksempler på beretninger:
“Ambulance sendes kl. 23.07 afsted til en sygetransport, hvor redderne skal hente en patient med blodprop i benet. Turen er bestilt kl. 11.05 samme dag. Sygeplejerskerne på hospitalet er rasende, da ambulancen ankommer med patienten kl. 23.40 – over 12 timer efter turen blev bestilt.”
“Ambulance fra Hovedbrandstationen sendes til Christianshavn som kørsel 2. Trods den korte tur viser det sig ved ankomsten, at patienten – en ældre mand med to store og dybe flænger i hovedet – havde ventet i 40 minutter siden ambulancen blev tilkaldt.”
“Ambulance er på skadestuen for at aflevere akutpatient. Vagtcentralen kalder op og fortæller, at der er en ny kørsel 1. Redderne oplyser, at de endnu ikke har rengjort bårerummet efter den seneste tur, og at bårerummet derfor er urent. Vagtcentralen insisterer på, at ambulancen med det samme tager turen. Samme ambulance oplever liggende sygetransport, der er ni timer gammel.”
”En 80-årig pensionist på Frederiksberg måtte vente i syv timer med stærke smerter, før hun blev hentet af en ambulance. Det var den 80-åriges hjemmesygeplejerske, der ringede efter ambulancen første gang, og selv om kvindens læge rykkede for at få en ambulance, kom der ingen før flere timer senere.”
Desuden kunne ambulanceredderne berette om akutte udrykninger, som var 15 minutter gamle, inden en ambulance overhovedet blev sendt af sted, og eksempler på responstider på over 30 minutter på kørsel med udrykning i København, hvor den gennemsnitlige responstid tidligere havde været på 5,5 minutter. Hertil kom, at der var reddere, som kørte 12 timer i træk uden pauser, og højt uddannede paramedicinere, der blev brugt til almindelige sygetransporter, mens der var udrykning til hjertestop i deres distrikt.
”Selvfølgelig er der nogle opstartsproblemer, når man starter store systemer op. I princippet kan man ikke tillade sig det, men der vil altid være problemer, når man starter sådan noget op”, sagde Jan Nørtved, chef for AMK-vagtcentralen i Region Hovedstaden, i 2009.
