Overvejer at lade ambulancebehandlere erstatte sygeplejersker på akutklinik

Fremover bliver det måske ambulancebehandlere, som skal tage sig af traditionelle sygeplejerske-opgaver på akutklinikken i Lemvig. Stor mangel på sygeplejersker gør nemlig, at Region Midtjylland overvejer at lade ambulancebehandlerne fra akutlægebilen i Lemvig tage sig af f.eks. injektion af medicin, måling af vitalparametre og håndtering af stikskader.

Akutklinikken i Lemvig skal egentlig være åben i tidsrummet kl. 8-22 alle ugens dage. Men en alvorlig mangel på sygeplejersker har gjort, at klinikken i øjeblikket holder lukket. Op til en planlagt genåbning i august modtog Region Midtjylland opsigelser fra tre erfarne sygeplejersker, og derfor måtte planerne skrinlægges. I stedet undersøger regionen nu alternative muligheder.

Et af alternativerne er at gøre brug af de 16 ambulancebehandlere, der fungerer som lægeassistenter på akutlægebilen i Lemvig. Ambulancebehandlerne vil nemlig kunne opgraderes til at varetage nogle af de opgaver, som behandlersygeplejerskerne har i dag. Konkret vurderer regionen, at ambulancebehandlerne efter en videreuddannelse på et par dage kan varetage følgende opgaver:

  • Måling af vitalparametre
  • Sårpleje
  • Forbrændinger
  • Kortvarig observation efter behandling eller inden indlæggelse
  • Astmabehandling med spacer/maske
  • Injektion af medicin
  • Vaccination
  • Stikskade
  • Dokumentation i EPJ og lægevagtssystem
  • Insektbid, – stik og -sår
  • Assistance ved gynækologisk undersøgelse

Med en længere videreuddannelse – mere end to dage – vil ambulancebehandlerne endvidere kunne varetage disse opgaver:

  • Mindre skader på bevægeapparat (støttebind, mitella, fingerskinne)
  • Suturering
  • Fremmedlegemer i øre, næse og hud
  • Tand- og mundskader
  • Øjne (fremmedlegemer)
  • Øre-, næse- og halslidelser (fremmedlegemer, næseblødning)

Samtidig vurderer regionen dog, at ambulancebehandlerne ikke på patientsikker vis kan opkvalificeres til at anlægge gips, behandle udislocerede frakturer og anlægge blærekateter, da der er tale om specialistopgaver.

Kan gå ud over responstider

Hvis ordningen bliver en realitet, så vil den kræve, at ambulancebehandlerne i en overgangsperiode trækkes ud af almindelig drift for at blive oplært, hvilket vil kunne betyde, at der skal skæres i det øvrige ambulanceberedskab, mens uddannelsen pågår.

Endvidere vil ordningen i nogle tilfælde kunne betyde, at akutlægebilen i Lemvig forsinkes, fordi ambulancebehandleren ikke kan forlade en patient, der er under behandling i akutklinikken. I de tilfælde vil AMK-vagtcentralen sammen med lægebilen i Lemvig vurdere, om det vil give mindst forsinkelse på udkaldet, at lægebilen fra Holstebro sendes i stedet for lægebilen i Lemvig, eller om forsinkelsen vil blive mindre ved at afvente, at akutklinikpatienten er behandlet færdig.

Der er i gennemsnit to lægebilsudrykninger i døgnet fra Lemvig. På de dage, hvor der har været flest, har der været syv udrykninger på et døgn.

Kræver accept fra læger

Regionen lister følgende forudsætninger for, at modellen kan realiseres:

  • At Praktiserende Lægers Organisation accepterer, at andre end behandlersygeplejersker kan assistere dem i lægevagtsklinikken i Lemvig
  • Alternativt, at Praktiserende Lægers Organisation accepterer at påtage sig at visitere en delmængde af patienterne fra Lemvig til akutklinikken, selvom de ikke selv har det lægefaglige ansvar
  • At ambulancebehandlerne efteruddannes
  • At regionsrådet accepterer, at ambulanceresponstiderne kan blive påvirket negativt, mens ambulancebehandlerne er på efteruddannelse
  • At regionsrådet accepterer, at samtidighedsproblemer, hvor en ambulancebehandler er i færd med at behandle en patient i akutklinikken, samtidig med, akutlægebilen kaldes ud, kan betyde, at akutlægebilen forsinkes.

Indtil videre lægges der op til, at regionen arbejder videre med modellen, hvorefter der senere – hvis modellen vurderes realistisk – skal tages politisk stilling.

Annonce