Brandvæsen

Udsteder påbud efter test af røgalarmer

Et flertal af testede røgalarmer lever ikke op til de gældende standarder og kvalitetskrav. Det viser en undersøgelse foretaget af Energistyrelsen i samarbejde med svenske og norske myndigheder. Energistyrelsen udsteder nu påbud om at bringe det ulovlige forhold i orden, hvilket rammer syv fejlbehæftede røgalarmer på det danske marked.

Brandvæsen

Oprydning i Lejre Brandvæsen – men ingen fyringer

Beredskabschefen skal have konsulenthjælp til kommunikationen med brandfolkene, og så skal der strammes op på en række administrative procedurer. Det er blandt anbefalingerne i en ny konsulentundersøgelse af Lejre Brandvæsen. På baggrund af undersøgelsen har to af byrådets partier mistet tilliden til beredskabschefen, der dog har støtte fra et flertal.

Brandvæsen

Stjålet slangetender fundet

Lørdag aften fandt en borger den slangetender, som natten før var blevet stjålet fra Falcks brandstation i Ølgod. Slangetenderen stod efterladt i en gyde i Ølgod, og borgeren kontaktede straks politiet. En 19-årig mand, der i forvejen er kendt af politiet, er blevet anholdt i sagen. Der blev ikke stjålet andet fra stationen ved weekendens indbrud.

Brandvæsen

Beredskab meldes til politiet efter alvorlig arbejdsulykke

Arbejdstilsynet har besluttet at politianmelde Beredskabscenter Aalborg for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det sker efter en alvorlig arbejdsulykke i maj, hvor en medarbejder fra beredskabscenteret blev hårdt kvæstet og fik hjertestop. Hos beredskabscenteret betegner man hændelsen som sort uheld – og mener ikke, at man kunne have gjort noget anderledes.

Brandvæsen

Holstebro får penge til brandkadetter

På torsdag overrækker TrygFonden 647.500 kr. til Holstebro Kommunes nye projekt ”Firekids, Fireguys ’n’ girls”, hvor 13-17 årige brandkadetter gennem beredskabsøvelser og jobtræning lærer om krisesituationer, får større samfundsansvar og flere personlige kompetencer. De udsatte unge uddanner sig til mikro- og juniorkadetter hos kommunens redningsberedskab.

Brandvæsen

Brandvæsener får 300 mio. svenske kr. efter kæmpe skovbrand

Den omfattende skovbrand i Västmanland er nu under kontrol, men branden ventes først helt slukket om mange måneder. Branden er den største i Sveriges historie, og omkring 150 km2 skov er blevet hærget af flammerne. Nu får de lokale brandvæsener hele 300 mio. svenske kr. fra den svenske stat til at dække de store omkostninger ved indsatsen.

Brandvæsen

Måtte bruge gylle for at slukke brand

Brandfolkene på den lille ø Lyø måtte i sidste uge tage alternative slukningsmidler i brug, da der udbrød brand i en mejetærsker. En stor skrænt gjorde det nemlig svært at få vand frem, og mens brandfolkene ventede på assistance fra Faaborg, valgte de at hælde gylle på maskinen, ligesom de harvede rundt om den.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

34-årig erkender at have påsat fire brande

En 34-årig mand fra Padborg har over for politiet erkendt, at det er ham, der har påsat fire forskellige naturbrande i området omkring Kruså og Padborg. Brandene var i Kelstrup Plantage, Frøslev Plantage og i Kiskelund Plantage. Allerede i sidste uge havde politiet mistanke om, at brandene kunne være påsat af en person fra lokalområdet.