Brandvæsen

Blinde alarmer må fremover koste 3.805 kr.

Når landets brandvæsener rykker ud til blinde alarmer, som kommer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, har kommunerne mulighed for at opkræve et gebyr. Siden 2009 er beløbet blevet reguleret hvert år, og nu har Beredskabsstyrelsen så haft fat i lommeregneren og fastslået, at gebyret fra 1. januar 2012 stiger til 3.805 kr.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen har uddannet seks ’ildfluer’

De seneste år er betegnelser som juniorbrandmænd og brandkadetter dukket op i det danske beredskab. Men i Greve har man indført endnu en betegnelse, nemlig ’ildfluer’. Det er Greve Brandvæsen, som i samarbejde med Gadeteamet i Greve Kommune netop har givet det første hold en uddannelse som ildfluer, der er en forløber for uddannelsen til brandkadet.

Brandvæsen

Hvervekampagne gav bonus – brandfolk på venteliste

For første gang i flere år oplever Falck-stationen i Nykøbing Mors en stigende interesse for at blive deltidsbrandmand. I øjeblikket er stationen nemlig fuldt bemandet med 29 deltidsbrandfolk – og stationen har endda måttet sætte interesserede på venteliste. Interessen skyldes ikke mindst en hvervekampagne i foråret, hvor omkring 600 husstande nær brandstationen fik en folder i postkassen.

Brandvæsen

Roskilde og Lejre har indgået ny brandslukningsaftale

Lejre og Roskilde kommuners borgmestre, Mette Touborg og Joy Mogensen, underskrev fredag en ny brandslukningsaftale. Det nye samarbejde mellem de to kommuner indebærer, at Roskilde Brandvæsen nu alene sender en autosprøjte fra 1-minutsberedskabet til det område af Lejre Kommune, hvor Roskilde-brandfolkene kan være hurtigere fremme end Lejre Brandvæsen. Samtidig afsender Lejre Brandvæsen et slukningstog, som hurtigst muligt afløser autosprøjten.

Brandvæsen

Medarbejdere på vagtcentral går på arbejde med ondt i maven

Otte måneders problemer med SINE og vagtcentralens IT-system har fået medarbejderne på Odense Brandvæsens vagtcentral til at frygte for borgernes sikkerhed. “Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have ondt i maven, hver gang vi skal på arbejde, fordi vi ikke ved, om der skal lig på bordet i dag”, skriver medarbejderne i en henvendelse til deres sikkerhedsrepræsentant. Samtidig kritiserer politikerne, at beredskabschefen ikke har orienteret beredskabskommissionen om de alvorlige problemer.

Brandvæsen

Massefyringer i Københavns Brandvæsen

Københavns Brandvæsens serviceniveau bliver efter alt at dømme ændret, når borgerrepræsentationen i december skal tage stilling til en revision af den risikobaserede dimensionering. I forbindelse med de aktuelle budgetforhandlinger har Københavns Kommune meddelt, at kommunen peger på en dimensioneringsplan, som vil betyde, at der bliver brug for op til 45 færre brandfolk – svarende til, at antallet af brandfolk reduceres med 15 %. I det omfang brandfolkene ikke kan overtage ledige stillinger i brandvæsenet, vil de skulle omplaceres til andet arbejdet i kommunen eller fyres.

Google Maps
Brandvæsen

Aarhus Brandvæsen mangler 4,2 mio. kr. for at kunne opretholde serviceniveauet

Hvis Aarhus Brandvæsen skal kunne opretholde det nuværende serviceniveau, så skal brandvæsenets budget øges med 4,2 mio. kr. om året. Årsagen er dels, at brandvæsenet de seneste år har fået tilført en række nye opgaver, dels at udgifterne til især brandvæsenets deltidsstyrke er steget kraftigt. Brandvæsenet kan dog få svært ved at få de ekstra penge, for Aarhus Kommune har besluttet, at der skal være nulvækst i kommunens serviceudgifter og at der ikke bliver mulighed for budgetudvidelser i 2012.