Brandvæsen

Medarbejdere på vagtcentral går på arbejde med ondt i maven

Otte måneders problemer med SINE og vagtcentralens IT-system har fået medarbejderne på Odense Brandvæsens vagtcentral til at frygte for borgernes sikkerhed. “Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have ondt i maven, hver gang vi skal på arbejde, fordi vi ikke ved, om der skal lig på bordet i dag”, skriver medarbejderne i en henvendelse til deres sikkerhedsrepræsentant. Samtidig kritiserer politikerne, at beredskabschefen ikke har orienteret beredskabskommissionen om de alvorlige problemer.

Brandvæsen

Massefyringer i Københavns Brandvæsen

Københavns Brandvæsens serviceniveau bliver efter alt at dømme ændret, når borgerrepræsentationen i december skal tage stilling til en revision af den risikobaserede dimensionering. I forbindelse med de aktuelle budgetforhandlinger har Københavns Kommune meddelt, at kommunen peger på en dimensioneringsplan, som vil betyde, at der bliver brug for op til 45 færre brandfolk – svarende til, at antallet af brandfolk reduceres med 15 %. I det omfang brandfolkene ikke kan overtage ledige stillinger i brandvæsenet, vil de skulle omplaceres til andet arbejdet i kommunen eller fyres.

Google Maps
Brandvæsen

Aarhus Brandvæsen mangler 4,2 mio. kr. for at kunne opretholde serviceniveauet

Hvis Aarhus Brandvæsen skal kunne opretholde det nuværende serviceniveau, så skal brandvæsenets budget øges med 4,2 mio. kr. om året. Årsagen er dels, at brandvæsenet de seneste år har fået tilført en række nye opgaver, dels at udgifterne til især brandvæsenets deltidsstyrke er steget kraftigt. Brandvæsenet kan dog få svært ved at få de ekstra penge, for Aarhus Kommune har besluttet, at der skal være nulvækst i kommunens serviceudgifter og at der ikke bliver mulighed for budgetudvidelser i 2012.

Brandvæsen

Ny vejledning om sikkerhed under brand- og redningsfolks øvelser

Under skarpe indsatser har brand- og redningsfolk ofte meget usædvanlige arbejdsvilkår. Det gør beredskabets øvelser særligt vigtige, fordi de ruster brand- og redningsfolkene til de at løse de skarpe opgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er baggrunden for en ny branchevejledning, der har til formål at vejlede og rådgive brand- og redningsbranchen om sikkerhed og sundhed under øvelser og træning.

Brandvæsen

Oversvømmelsesrisiko tvinger alarmcentral til at flytte teknikrum til 3. sal

Da København den 2. juli 2011 blev ramt af et kraftigt skybrud, blev mange kældre oversvømmede. Også kælderen under hovedbrandstationen i København kom til at stå under vand, og det skabte risiko for et alvorligt nedbrud på Københavns Brandvæsens alarmcentral, fordi alarmcentralens teknikrum er placeret i kælderen. Nedbruddet blev undgået, og nu er der installeret et midlertidigt pumpesystem, der kan sikre teknikken. Men brandvæsenet vil flytte teknikrummet til 3. sal på hovedbrandstationen.

Brandvæsen

Måtte have finsk hjælp da redningslift satte sig fast

Middelfart Brandvæsen måtte have finsk assistance, da brandvæsenets redningslift omkring middag i dag satte sig fast med to passagerer i redningskurven. Redningsliften var kørt til Havnegade i Middelfart for at hjælpe en fotograf med at få taget billeder fra højden, og da liften satte sig fast, var det kun teknikere fra den finske fabrik, som via computer kunne få liften i gang igen.

Google Maps
Brandvæsen

Solrød og Greve overvejer beredskabssamarbejde

Fremover bliver Greve og Solrød kommuner måske til ét stort slukningsområde, hvor de to kommuners beredskaber skal indgå i et ligeværdigt samarbejde om brandslukningen. Målet med samarbejdet vil være at opnå stordriftsfordele og synergieffekter samt besparelser ved at de to kommuner kan have en fælles brandslukningskontrakt. Politikerne skal i begyndelsen af 2012 tage stilling til samarbejdet.

Brandvæsen

Ingen afklaring om lukning af brandstationer på Djursland

Der vil gå mindst en måned, inden det bliver besluttet, om en af brandstationerne i Rønde, Hornslet eller Kolind bliver nedlagt. Beslutningen om den fremtidige stationsstruktur skulle ellers have været truffet i denne uge på et møde i den fælles beredskabskommission for Norddjurs og Syddjurs kommuner, men kommissionen besluttede, at der skal arbejdes videre med en analyse af stationsstrukturen.

Brandvæsen

Sverige: Antallet af heltidsbrandfolk er styrtdykket

I Sverige har man haft tradition for at have flere heltidsbrandstationer end i Danmark, og i den danske debat om problemerne med at rekruttere deltidsbrandfolk er det ofte blevet fremført, at manglen på deltidsbrandfolk kan føre til, at der også i Danmark bliver flere heltidsbrandstationer. Men faktisk er udviklingen i Sverige gået i den stik modsatte retning – de seneste år er antallet af heltidsbrandfolk faldet med over 1.200, hvilket svarer til, at hver femte stilling er forsvundet.