Brandvæsen

Ny Kalundborg vil videreføre Falck-aftale

Fra 1. januar bliver Falck i Ruds Vedbys slukningsområde delt mellem to nye storkommuner, Kalundborg og Sorø, og mens Ny Sorø Kommune har besluttet at opsige kontrakten med Falck pr. 31. december 2007, så har politikerne i Kalundborg indtil videre valgt at gå imod forvaltningens indstilling om at opsige Falck-aftalen. I stedet vil politikerne tage stilling til hele beredskabsområdet i forbindelse med budgetlægningen for 2008.

Google Streetview
Brandvæsen

Fælles beredskabskommission på Djursland

Fra nytår nedsættes en fælles bered­skabskommission for Djursland, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag for den fremtidige organisering af beredskabet. De to kommuner på Djursland opslår snarest en stilling som fælles beredskabschef. Det sker efter at både Norddjurs og Syddjurs Kommune har vedtaget at arbejde videre med planerne om et fælles beredskab på Djursland.

Brandvæsen

Danmarks atomberedskab smuldrer

Selv om Danmark har noget af verdens mest avancerede måleudstyr til at finde radioaktivt nedfald og bombemateriale, så kan det stort set ­ikke bruges til at beskytte befolkningen i en krisesituation. Der er nemlig alt for få personer, der kan betjene udstyret og analysere måleresultaterne. I tilfælde af radioaktive bomber, vil hylende sirener over hele landet advare befolkningen og få dem til at gå inden døre. Til gengæld er der ingen, der hurtigt kan fortælle befolkningen, hvor alvorlig bestrålingen er, eller hvordan man kan fjerne den igen.

Brandvæsen

USA: Brandvæsenernes skum skal anvendes mod fugleinfluenza

Hvis amerikanske fjerkræbesætninger rammes af fugleinfluenza eller andre smitsomme sygdomme, så bliver det  fremover sandsynligvis brandvæserne, som skal aflive de til tider enorme besætninger – og det skal ske med skum. Hidtil har man i både USA og Europa normalt anvendt kuldioxid (carbon dioxide) til aflivning af fjerkræbesætninger, men det amerikanske landbrugsministerium mener, at den gamle metode er for arbejdskraftsintensiv, ligesom den bringer indsatspersonalet i for tæt kontakt med de potentielt smittede fugle.

Brandvæsen

Indsatsleder reddede 33-årig knallertkører i land

Indsatsleder Mogens Christensen fra Løkken-Vrå Kommune kom lørdag formiddag på en noget usædvanlig redningsopgave, da det lokale beredskab blev kaldt ud til en bådindsats. En 33-årig knallertkører var under en tur på molen i Løkken blevet skyllet i havet af en stor bølge, og da indsatslederen som den første nåede frem, smed han jakken og vadede ud i vandet, hvor han 30-40 meter fra kysten fik fat i knallertkøreren, som han derefter fik trukket i land.

Brandvæsen

Brandfolk i Ringsted frygter privatisering

“Brandslukningen søges løst i privat regi eller i et kommunalt samarbejde. De drifts- og anlægsmæssige konsekvenser er p.t. ikke beregnet”. Sådan lyder en bemærkning i en note til et bilag til det budget for 2007, som byrådet i Ringsted trods modstand fra Socialdemokraterne har vedtaget. Den lille bemærkning har fået byens brandfolk på barrikaderne. Efter at have holdt en ekstraordinær generalforsamling har Ringsted Brandmandsforening sendt en protest til borgmester Niels Ulrich Hermansen (V), hvori de “på det kraftigste” fraråder en privatisering.

Brandvæsen

Deltidsbrandmand dømt for trafikulykke

En 32-årig deltidsbrandmand, der var skyld i en trafikulykke i Oksbøl i sommer, blev i går idømt en bøde på 1.500 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet. Det indebærer, at han mister kørekortet, hvis han indenfor de næste tre år igen begår en trafikforseelse. Ved ulykken kom en ung kvinde til skade, og hun mistede efterfølgende sit ufødte barn. Deltidsbrandmanden var efter et brandudkald på vej til brandstationen den 4. juni, da han holdt tilbage for flere biler i et T-kryds. Af ukendte årsager overså han dog bilen ført af den unge gravide kvinde, og kørte lige ind i den.

Brandvæsen

Socialdemokraterne: Beredskabsansvar hos tekniske direktører

Hvis det står til Socialdemokraterne, så skal ansvaret for beredskabet i kommunerne fremover placeres hos kommunernes tekniske direktører. Det foreslår partiet i sit oplæg til de kommende beredskabsforhandlinger. Socialdemokraterne ønsker også, at Hjemmeværnet får en langt mere central placering i beredskabet, så Hjemmeværnet i større omfang løser beredskabsopgaver – og målretter uddannelse og træning til at løse beredskabsopgaver.

Brandvæsen

USA: Sagsanlæg giver problemer for brandvæsener

Denne uges alvorlige skovbrand i Californien, hvor fire brandfolk omkom og en femte fik forbrændinger på 95% af kroppen, har atter sat fokus på et stort problem for de amerikanske brandvæsener. De seneste år er det nemlig blevet mere og mere almindeligt, at brandvæsenernes indsatsledere mødes med både straffesager og personlige erstatningskrav, hvis brandfolk under deres kommando omkommer eller kommer til skade under indsatser – og det medfører, at mange brandfolk siger nej til lederstillinger.

Brandvæsen

Lokalplan for Falck-station i Kokkedal vedtaget

Efter flere års debat om placeringen ligger det nu fast, at Falcks kommende station i Karlebo Kommune placeres på Brønsholm Kongevej. Mandag aften vedtog et byrådsflertal i Karlebo Kommune den lokalplan, som skal bane vej for byggeriet af Falck-stationen. Imod stemte Socialdemokraterne og Venstre-borgmesteren Olav Aaen, mens resten af byrådet stemte for. Byrådsflertallet mente ikke, at naboernes frygt for store støjgener fra Falck-stationen var velbegrundet.