Brandvæsen

LFDB: Oplæg mangler substans

Regeringens oplæg til en ny beredskabsaftale mangler substans og fokuserer i alt for høj grad på scenarier, som ikke – eller kun i meget begrænset omfang – vil finde sted. Det mener Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk (LFDB), som betegner det som helt forfejlet, når regeringen vil styrke det statslige beredskabs evne til at håndtere terrorangreb. LFDB henviser til, at erfaringerne viser, at det er beredskaberne i kommunerne, der redder liv og værdier – og derfor er det dette beredskab, som skal styrkes med flere midler, således at niveauet kan forbedres yderligere.

Brandvæsen

BF: Frivillige er ikke tænkt ind i oplæg

De frivillige i beredskabet er slet ikke tænkt ind i regeringens oplæg til en kommende beredskabsaftale, selv om de frivillige udgør 30% af redningsberedskabets personel – og selv om forsvarsminister Søren Gade (V) de seneste to år gentagne gange har udtalt sig om de frivilliges store betydning for samfundet. Det skriver Beredskabsforbundet i en kommentar til regeringens oplæg. Forbundet frygter også, at planen om en flytning af Beredskabsstyrelsen til Bernstorff Slot i virkeligheden dækker over en betydelig nedskæring i styrelsens bemanding.

Brandvæsen

Bjarne Kjems: Oplæg uden beredskabsfaglig indsigt

Regeringens udspil til en ny beredskabsaftale er overordnet set uden visioner, uden beredskabsfaglig indsigt og uden forretningssans. Sådan lyder kommentaren fra Bjarne Kjems, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, men som udtaler sig som privatperson. Bjarne Kjems har kommenteret regeringens udspil i et brev til forsvarsminister Søren Gade – hvor han også oplyser, at han selv er i færd med at udarbejde et alternativt oplæg til redningsberedskabets ordning i perioden 2007–2010 og årene fremover.

Brandvæsen

FKB: Lukning vil give markant ringere beredskab

Regeringens forslag om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil resultere i et markant ringere indsatsberedskab. Det mener Foreningens af Kommunale Beredskabschefer (FKB), der betegner det som uforståeligt, at regeringen vil ændre på det velfungerende niveaudelte beredskab. I dag er alle kommuner sikret assistance med specialmateriel indenfor 60 minutter, men det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis støttepunkterne nedlægges, og ifølge beredskabscheferne vil assistance, der er over 60 minutter om at nå frem, ikke kunne redde liv og værdier.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet overvejer at skifte navn

Fremover skal Beredskabsforbundet måske hedde Brand- og Redningsforbundet. Årsagen er, at ordet “beredskab” efterhånden har fået en meget bred anvendelse og anvendes i en række forskellige sammenhænge – fra fødevareregionernes veterinære beredskab til vejmyndighedernes sneberedskab. Samtidig er flere og flere kommuner begyndt at anvende betegnelsen brandvæsen i stedet for (rednings)beredskab. Beredskabsforbundets præsidium har foreslået Brand- og Redningsforbundet som nyt navn, men forbundet lægger op til en debat blandt medlemmerne.

Google Streetview
Brandvæsen

Skuffet beredskabschef siger op

“Jeg kan ikke komme igennem med mine ideer. Jeg er dybt skuffet”, siger Jens Bang, chef for Hundested Brandvæsen og beredskabschef i den ny Frederiksværk-Hundested Kommune. Han har opsagt sin stilling som beredskabschef med sidste arbejdsdag den 31. januar 2007. Den pludselige og dramatiske opsigelse kommer efter 30 års ansættelse i Hundested Brandvæsen, hvor Jens Bang, 58, har været chef siden den 1. april 1978.

Google Maps
Brandvæsen

Brandfolk advarer mod lukning af støttepunkter

Regeringens plan om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil føre til en kraftig svækkelse af det danske katastrofe- og terrorberedskab, og samtidig er det ulogisk, at regeringen lægger op til, at anvendelsen af frivillige i beredskabet skal styrkes, når man med lukningen af støttepunktsberedskaberne planlægger at fjerne en af de frivilliges vigtige opgaver. Det mener de frivillige beredskabsfolk ved det kommunale støttepunktsberedskab i Fredericia, som advarer mod konsekvenserne af regeringens plan.

Brandvæsen

Brandstation i Hårlev bliver selvstændig

Brand- og redningsberedskabet får et løft i den nye Stevns Kommune, hvor kommunen og Falck netop har indgået en fem-årig aftale, der bl.a. sikrer en opgradering af den nuværende hjælpebrandstation i Hårlev og tilførsel af nyt materiel. Aftalen har været forhandlet igennem længere tid mellem Falck og kommunens beredskabschef. Det har resulteret i den fem-årige aftale, der blev tiltrådt af sammenlægningsudvalget forleden.

Brandvæsen

Organisationer stifter Den Danske Redningsberedskabspris

En række aktører og organisationer indenfor det danske beredskab stifter nu i fællesskab Den Danske Redningsberedskabspris. Prisen skal en gang om året uddeles til den eller de personer indenfor beredskabet, som har gjort sig mest fortjent til hæderen. Stifterne af Den Danske Redningsberedskabspris repræsenterer alle beredskabets faggrupper, og ved uddelingen af prisen vil der ikke blive taget hensyn til modtagernes tilhørsforhold – både fastansatte, deltidsansatte og frivillige kan modtage prisen.

Brandvæsen

Minister skal redegøre for ytringsfrihed i Beredskabsstyrelsen

Forsvarsminister Søren Gade (V) skal nu give en redegørelse for indholdet i den “mundkurv”, som Beredskabsstyrelsens ledelse tilsyneladende har udstyret medarbejderne med i forbindelse med forhandlingerne om en ny beredskabsaftale. Samtidig bliver Søren Gade bedt om at kommentere sagen set i lyset af den kritik, som han selv har fået af ombudsmanden for et forsøg på at begrænse en ansats ytringsfrihed.