Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab må udskyde flere investeringer

Hovedstadens Beredskab har udsigt til en række ekstraudgifter i 2019, og samtidig er gennemførelsen af flere effektiviseringer forsinkede, bl.a. har det endnu ikke været muligt at fraflytte Dæmningens brandstation. Derfor udskyder man nu flere investeringer, herunder materiel til håndtering af større industribrande, køb af kommandostadevogn samt opførelse af en hal til nyt materiel.

Brandvæsen

Bestyrelsesformand takker afgående beredskabsdirektør

Fra 1. maj 2019 skifter Beredskab og Sikkerheds direktør, Kasper Sønderdahl, til stillingen som direktør for Østjyllands Brandvæsen. Formanden for Beredskab og Sikkerheds bestyrelse, borgmester Nils Borring, takker Kasper Sønderdahl for indsatsen: ”Opgaven med at samle beredskaberne i kommunerne var udfordrende sammenholdt med de store besparelseskrav, men jeg synes, Kasper har løftet opgaven over al forventning”.

Brandvæsen

Stevns vil have tæt beredskabssamarbejde med Køge

Stevns Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med Køge Kommune, når Østsjællands Beredskab bliver opløst. De to nabokommuner vil samarbejde om administration, indsatsledelse, det forebyggende arbejde, brandsyn og fyrværkerilovgivning. Men derudover er der også drøftelser om beredskabsdækning af Stevns Kommunes nordlige ende, som grænser op til Køge Kommune.

Brandvæsen

Tillidsmand: Vi har ikke haft de helt store problemer i Viborg

Ledelsen i Midtjysk Brand & Redning har det sidste halve år taget en række initiativer, som er med til at trække samarbejdet i den rigtige retning. Det fortæller tillidsmanden for brandfolkene i Viborg, Folmer Frederiksen, efter omtale af en evalueringsrapport, der påpeger store problemer i samarbejdet mellem brandfolk og ledelse. Men i Viborg har de slet ikke haft de store problemer med samarbejdet, oplyser tillidsmanden.

Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab styrker terrorberedskabet

Ved en terrorhændelse med mange tilskadekomne vil beredskabets fokus være på at redde flest mulige ved hjælp af nødbehandling af livstruende skader. Det er baggrunden for, at Hovedstadens Beredskab har investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskab. Af hensyn til mandskabets sikkerhed er brandvæsenets specialtjeneste endvidere blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme.

Brandvæsen

Undersøgelse af brandsikkerhed i plejeboliger er klar

Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.