Brandvæsen

Brandvæsener skal betale for vandforbrug ved brandslukning

Kommunerne kan ikke forhindre lokale vandværker i at opkræve betaling for det vand, som brandvæsenerne anvender til brandslukning. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort i en konkret sag, hvor Vejen Kommune afviste nye regulativer fra de lokale vandværker under henvisning til, at brandvæsenet ikke havde budgetteret med vandudgifter – og at vandmålere i øvrigt ville begrænse vandtrykket.

Brandvæsen

RøgalarmPatruljen har besøgt 1.800 hjem

Omkring 300.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år, og alene i 2017 omkom 61 personer som følge af en brand. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men den kan være forskellen på liv og død. Derfor tager RøgalarmPatruljen på besøg i private hjem for at tjekke røgalarmer, og i år er det blevet til 1.800 besøg.

Brandvæsen

Beredskabsdirektør fritages for tjeneste

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har onsdag valgt at fritage beredskabsdirektør Lars Hviid for tjeneste, efter resultaterne af en arbejdspladsvurdering har afsløret store problemer med arbejdsmiljøet i organisationen. Bestyrelsen har diskuteret sagen på et møde, og der var enighed om, bestyrelsen har behov for at afdække en række forhold, og i den periode fritages Lars Hviid for tjeneste.

Brandvæsen

Bornholm forlænger brandslukningsaftaler med Falck

Bornholms Regionskommune har besluttet at forlænge kommunens brandslukningsaftaler med Falck i to år. Aftalerne omfatter brandslukning i Rønne- og Nexø-områderne, og de stod til at udløbe i foråret 2019. Men nu forlænges begge aftaler altså med to år. Der er ikke nogen afklaring om fremtiden for kommunens aftale med Beredskabsstyrelsen i Allinge, der udløber om fem måneder.

Brandvæsen

Lukning af flygtningecentre giver stort indtægtsfald hos brandvæsen

Det store fald i antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, kan nu mærkes på pengepungen hos Vestsjællands Brandvæsen. Flygtningecentrene i brandvæsenets område er nemlig blevet lukket, men da de hidtil har været storleverandører af blinde alarmer, mangler der nu gebyrindtægter på 600.000 kr. i brandvæsenets kasse. I det hele taget er brandvæsenets økonomi forværret med 3 mio. kr. på få måneder.

Google Maps
Brandvæsen

Arbejdstilsynet giver påbud til brandvæsen

Arbejdet på Østjyllands Brandvæsens vagtcentral er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som nu har givet brandvæsenet et påbud om sikre, at arbejdet ikke forringer de ansattes sundhed. De ansatte beskriver, at de på næsten hver vagt får skældud af vrede borgere og bliver følelsesmæssigt ramt.

Brandvæsen

DF: Statslig overtagelse af brandvæsenerne bør overvejes

En række kommuner har enten forladt de fælleskommunale brandvæsener eller overvejer at gøre det. Dermed står mange ansatte i beredskaberne igen overfor uvished og usikkerhed om deres fremtidige arbejdsforhold og arbejdsvilkår. Derfor mener Dansk Folkeparti, at regeringen bør genoverveje strukturreformen af beredskabet – og eventuelt lade staten overtage brandvæsenerne.

Brandvæsen

Østsjællands Beredskab på vej mod opløsning

Efter at Køge Kommune har besluttet at forlade Østsjællands Beredskab, tyder alt på, at beredskabet nu er på vej mod opløsning. Fire af ejerkommunerne drøfter oprettelsen af et nyt beredskab, som vil indebære, at brandstationerne i Tåstrup og Greve skal erstattes af én ny station. Men flere af de andre og mindre ejerkommuner risikerer at bliver efterladt alene tilbage.