Brandvæsen

Brugte indsatsledervogn under kommunal valgkamp

En indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning brugte under sidste års kommunale valgkamp beredskabets indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det har fået beredskabet til at indskærpe, at indsatsledervognene ikke må anvendes i forbindelse med politisk agitation. Men indsatslederne må fortsat godt bruge tjenestevognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv”.

Brandvæsen

Ros til besætningen efter brand på færge

Der er stor ros til beredskabet hos Molslinjen, efter at der torsdag opstod brand på en færge. Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland var med færgen, og de udtrykker respekt for besætningen. ”Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder”, lyder vurderingen.

Brandvæsen

Ny type skiltevogn til Falck

Som led i en ny kontrakt med Vejdirektoratet er Falck i gang med at anskaffe 14 nye skiltevogne, der skal placeres på stationer rundt omkring i landet. Den første skiltevogn er leveret til Falck i Ringe på Fyn med vognnummer 5-11/8660. Tavlevognen er opbygget på et Ford Transit-chassis, og virksomheden Aquila Triventek i Nørre Aaby på Fyn har stået for opbygningen.

Google Maps
Brandvæsen

Kommune: Beredskab skal kunne byde på kommunale serviceopgaver

Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab skal have mulighed for at byde på kommunale serviceopgaver som f.eks. sygetransport og vagtordninger. Det besluttede et enigt flertal i Greve Byråd, der samtidig godkendte beredskabets oplæg til risikobaseret dimensionering. Politikerne i Greve ønsker dog, at der skal findes en ny model for kommunernes betaling til beredskabet.

Brandvæsen

Skæreslukker forhindrede en storbrand

En hurtig og resolut indsats ved initialbranden med ultrahøjtryk samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukker betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale. Sådan lyder analysen af en brand i december, hvor Frederiksborg Brand & Redning rykkede ud med skæreslukker.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen skifter til militære gradsbetegnelser

Det er slut med gradsbetegnelser som beredskabsmester og beredskabsassistent i Beredskabsstyrelsen. I stedet får mellemlederne i styrelsen fremover militære titler som sergent, oversergent, seniorsergent og chefsergent. Baggrunden er, at Beredskabsstyrelsen indgår i Forsvarsministeriets koncern, hvor man ønsker at anvende sammenlignelige gradsbetegnelser.

Brandvæsen

TrekantBrand henter ny direktør i Sønderjylland

Den 44-årige Jarl Vagn Hansen bliver ny direktør for TrekantBrand. Han kommer fra et job som beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, hvor han har været de sidste 2½ år. Han har tidligere været beredskabschef ved Aabenraa Kommune og har også en fortid i Falck, hvor han først var stationsleder og siden brand- og kontraktchef.